Opholdstilladelse bortfaldet pga. ophold i Syrien - fare for statens sikkerhed

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om bortfald af en tyrkisk statsborgers opholdstilladelse og fastsættelse af indrejseforbud for bestandig. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Udlændingeloven § 21 b, stk. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 12.

Baggrund for bortfald

Udlændingenævnet lagde til grund, at klageren havde opholdt sig i Syrien i 2015, 2016 og 2017. På baggrund af PET's vurdering fra juni 2017 vedrørende rejser til krigsområder i Syrien, samt klagerens internetaktiviteter, herunder Facebookprofil, fandt nævnet, at der var grund til at antage, at klageren under opholdene i Syrien havde deltaget i aktiviteter, der kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Klagerens forklaring om at have arbejdet med at opbygge et børnehjem og udføre velgørenhedsarbejde blev ikke anset for at dokumentere et anerkendelsesværdigt formål, især da klageren ikke kunne oplyse navnet på den påståede velgørenhedsorganisation og var rejst ulovligt ind i et krigsområde delvist kontrolleret af Islamisk Stat. En fremlagt kontrakt med et børnehjem og skole dokumenterede heller ikke klagerens fulde tidsforbrug i Syrien.

Anvendelse af anonyme kilder

Udlændingenævnet bemærkede, at udlændingemyndighederne ved vurderingen af bortfald af opholdstilladelse kan inddrage anonyme kilderapporter. Københavns Vestegns Politis kilderapport, som var baseret på en troværdig kilde og understøttet af faktuelle oplysninger, indgik som et delelement i den samlede vurdering af, hvorvidt klageren havde begået handlinger omfattet af Udlændingeloven § 21 b.

Vurdering af dispensation og internationale forpligtelser

Nævnet fandt ikke grundlag for at meddele klageren dispensation fra bortfaldet, jf. Udlændingeloven § 21 b, stk. 2, da der ikke var dokumenteret et anerkendelsesværdigt formål med opholdet i Syrien. Adgangen til dispensation forudsættes administreret restriktivt.

Meddelelse af bortfald af opholdstilladelsen og indrejseforbuddet blev ikke anset for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om beskyttelse af familielivet. Nævnet lagde vægt på, at familielivet med sønnen kunne fortsætte i Tyrkiet, og at indgrebet var proportionalt og foreskrevet ved lov, begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Klagerens tilknytning til Danmark blev vejet op mod karakteren af de handlinger, der frygtedes at indebære en risiko for statens sikkerhed, samt klagerens bevarede tilknytning til Tyrkiet.