Pressenævnet: Ingen kritik af Dagbladet Arbejderen i sag om artikel om [Byggeriet]

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over Dagbladet Arbejderens lederartikel ”Ikke styr på en skid”, som blev bragt den 12. februar 2018. Klagen omhandlede ukorrekt information, skadelige og krænkende udsagn samt manglende mulighed for at kommentere beskyldningerne forud for offentliggørelsen.

Klagerens synspunkter

Klageren, som var hovedentreprenør på et byggeri, anførte, at artiklen fejlagtigt gav indtryk af, at Klageren var ansvarlig for umenneskelig behandling af medarbejdere. Klageren fremhævede, at vikarbureauet Adecco var arbejdsgiver og kontraktmæssigt ansvarlig for overholdelse af lovgivning og overenskomster for deres vikarer. Udsagnet ”Ikke styr på en skid” blev anset for urigtigt, ubegrundet og krænkende. Klageren mente, at Dagbladet Arbejderen havde blandet tingene sammen og burde have efterprøvet oplysningerne, især da artiklen tog udgangspunkt i en voldgiftssag, som Klageren ikke var part i.

Dagbladet Arbejderens synspunkter

Dagbladet Arbejderen forsvarede artiklen som en lederartikel, tydeligt markeret med ”Arbejderen MENER”, hvilket tillader en højere grad af frisprog. De erkendte, at Adecco fik bøden, men påpegede en sammenhæng mellem hoved- og underentreprenører og forfægtede et synspunkt om ”kædeansvar”. Avisen oplyste, at artiklen var baseret på en sag afsløret i Fagbladet 3F og henviste til, at overskriften samlede problemstillingen om gentagne sager om underbetaling på byggeriet, uden specifikt at henvise til Klageren.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet bemærkede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at skadelige eller krænkende oplysninger skal efterprøves særligt grundigt, ofte ved forelæggelse for den pågældende. Det blev også fremhævet, at redaktøren er ansvarlig for indholdet, selvom det er gengivet fra et andet medie, jf. Medieansvarsloven § 12.

Nævnet fandt, at lederartikler har videre rammer for frisprog end nyhedsartikler, og at det tydeligt fremgik, at der var tale om en lederartikel. Det blev lagt til grund, at Klageren som hovedentreprenør havde anvendt vikarer fra Adecco, og at de faktiske oplysninger om voldgiftssagen og arbejdsvilkårene ikke var bestridt. Pressenævnet vurderede, at lederartiklen klart fremstod som Dagbladet Arbejderens subjektive holdning og vurdering. Selvom sprogbrugen var stærk, fandt nævnet ikke, at de vide rammer for frisprog i en lederartikel var overskredet, da det tilstrækkeligt klart fremgik, at Adecco var ansvarlig for vikarernes arbejdsvilkår. Dagbladet Arbejderen blev derfor ikke kritiseret for ikke at have forelagt artiklen for Klageren forud for offentliggørelsen, da artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og resten af indholdet klart fremstod som avisens vurdering.