Pressenævnet: Ikke kritik af DR i dækning af rapport om kærestevold

Pressenævnet har behandlet en klage fra en professor over DR's journalistiske handlemåde i forbindelse med to indslag i magasinet Detektor, bragt den 22. februar 2018 og den 19. april 2018. Klageren mente, at DR's arbejdsform var manipulerende, perspektivforvrængende og uetisk, og at den stred mod god presseskik.

Klageren anførte, at DR's journalist først oplyste om båndoptagelse af en telefonsamtale, efter at klageren allerede havde besvaret flere spørgsmål. Pressenævnet fandt dog, at en lydoptager er et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at klageren, som var bekendt med, at han talte med en journalist fra DR, måtte forvente, at samtalen blev optaget. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere optagelsen eller offentliggørelsen af samtalens indledning, da den ikke blev anset for krænkende.

Gengivelse af kommentarer

Klageren klagede også over, at hans skriftlige kommentarer blev klippet i og indsat i indslagene på en måde, så de forsvandt i det samlede budskab. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke loyalt gengav udsagnene fra klagerens skriftlige kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af DR, da redaktørens redigeringsret ikke blev overskredet.

Forstyrrelse af peer-review proces

Et centralt klagepunkt vedrørte DR's handlemåde forud for indslaget den 19. april 2018, hvor klageren mente, at DR forstyrrede en videnskabelig artikels peer-review proces. Artiklen indeholdt data om kærestevold blandt 7. klasseelever, som klageren selv havde udtalt sig om i medierne. DR havde fået afslag på aktindsigt i artiklen, da den var under peer-review og dermed undtaget i medfør af offentlighedsloven. DR kontaktede efterfølgende redaktøren for tidsskriftet, hvilket klageren opfattede som utilstedeligt pres.

Pressenævnet anerkendte, at det har klar samfundsmæssig interesse at omtale og indhente dokumentation for forskningsresultater om kærestevold. Selvom nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt at afvente udgivelsen af den videnskabelige artikel, udtalte det ikke kritik af DR. Dette skyldtes, at DR ikke blev orienteret om en forventet udgivelsesdato, og at indslaget problematiserede den manglende indsigt i dokumentationen. Nævnet fandt heller ikke dokumenteret, at DR's tiltag havde påvirket den videnskabelige artikel negativt, eller at indslaget indeholdt ukorrekt information.

Samlet set fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af DR's handlemåde i forbindelse med de påklagede indslag, idet massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34, stk. 1.