Pressenævnet: DRs indslag om polsk firmas RUT-registrering ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed over et indslag bragt af DR i programmet Orientering på P1, med titlen ”Svært at stoppe udenlandske firmaer, der overtræder loven”. Virksomheden mente, at god presseskik var tilsidesat, idet indslaget indeholdt krænkende og faktuelt forkerte oplysninger, som ikke blev forelagt tilstrækkeligt forud for offentliggørelsen. Virksomheden anmodede desuden om genmæle.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet lagde til grund, at Arbejdstilsynet den 23. maj 2017 konstaterede, at 10 navngivne medarbejdere fra klageren arbejdede på en byggeplads uden korrekt RUT-registrering, hvilket førte til en indstilling om bødeforlæg. Selvom klageren senere foretog registreringer, var det ubestridt, at der havde været en periode med manglende registrering. Pressenævnet fandt, at DR's udsagn om, at virksomheden ”i strid med loven” arbejdede og ”er fortsat med at overtræde loven”, fremstod som DR's subjektive vurdering, der havde støtte i de faktiske forhold. Derfor udtalte nævnet ikke kritik af disse udsagn.

Pressenævnet bemærkede, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis indslaget havde nævnt den efterfølgende korrekte RUT-registrering. Dog fandt nævnet, at DR ikke havde overskredet redaktørens vide rammer for redigering, da indslaget klart omhandlede perioden med manglende registrering, og klagerens administrerende direktør fik mulighed for at forklare virksomhedens principielle holdning til RUT-registrering.

Forelæggelse og svar

Klageren mente, at oplysningerne ikke var forelagt tilstrækkeligt, og at indslaget antydede skattesnyd. Pressenævnet fandt, at DR's mails af 27. og 29. oktober 2017 gjorde klageren bekendt med indslagets kritiske vinkel og konkrete kritikpunkter. Da klageren selv havde foretaget de omtalte, offentligt tilgængelige RUT-registreringer og besvarede DR's henvendelse uden at anmode om yderligere svarfrist, udtalte nævnet ikke kritik af forelæggelsen. Interviewet med klagerens administrerende direktør i indslaget viste desuden, at klagerens svar om årsagerne til den manglende registrering og skattebetaling fremgik i sammenhæng med DR's angreb. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Genmæleanmodning

Klageren klagede over, at DR ikke konkret havde besvaret anmodningen om genmæle. Pressenævnet konstaterede, at DR i en mail af 16. november 2017 afviste at dementere oplysningerne, men at denne mail ikke var ledsaget af en klagevejledning til Pressenævnet, som krævet af Medieansvarsloven § 40, stk. 1. Dog havde DR tidligere, den 14. november 2017, givet en klagevejledning. På den baggrund fandt nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Vedrørende selve genmæleanmodningen, som var baseret på udsagnet om, at virksomheden ”adskillige gange herefter har overtrådt loven”, fandt Pressenævnet, at det påklagede udsagn i indslaget ”firmaet er fortsat med at overtræde loven” var en vurdering og ikke en faktisk oplysning. Ifølge Medieansvarsloven § 36, stk. 1 skal genmæle kun tages til følge for oplysninger af faktisk karakter. Derfor var klageren ikke berettiget til at få bragt et genmæle for udsagnet, og anmodningen blev afvist.