Afgørelse om afslag på ansættelse: Køn og religion i stofindtagelsesrum

Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var sket forskelsbehandling på grund af køn eller religion i forbindelse med en klagers afslag på ansættelse i et stofindtagelsesrum og en varmestue. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, som fastlægger nævnets kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling.

Vurdering af forskelsbehandling på grund af køn

Klageren, hvis tidsbegrænsede stilling udløb, søgte en af to opslåede stillinger, som blev besat af en mand og en kvinde. Klageren hævdede at være blevet fravalgt på grund af sit køn, idet hun angiveligt blev oplyst om, at det var et problem, at hun ikke var en mand. Indklagede afviste at have tillagt køn betydning og fremhævede, at de ansatte de bedst kvalificerede kandidater. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde lagt vægt på klagerens køn i strid med Ligebehandlingsloven § 2. Bevisbyrden i sager om forskelsbehandling på grund af køn følger princippet om delt bevisbyrde, som beskrevet i Ligebehandlingsloven § 16 a.

Vurdering af forskelsbehandling på grund af religion eller tro

Indklagede havde i stillingsopslaget stillet krav om, at ansøgere skulle være medlem af folkekirken og kunne arbejde ud fra indklagedes kristne livs- og menneskesyn. Klageren var ikke medlem af folkekirken. Nævnet lagde til grund, at indklagedes målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker gennem diakonalt arbejde, herunder sjælesorg og forkyndelse. Arbejdet i stofindtagelsesrummet og varmestuen indebærer direkte brugerkontakt, hvor medarbejderne skal kunne føre sjælesorgssamtaler ud fra den kristne tro og forkynde evangeliet.

Nævnet fandt, at dette arbejde ligger inden for indklagedes kerneområde, og at kravet om medlemskab af folkekirken derfor ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Dette skyldes undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6, stk. 1, som tillader arbejdsgivere med et udtrykt religiøst formål at stille krav om religiøs overbevisning, når det er af betydning for virksomheden. Nævnet lagde desuden til grund, at indklagede ansatte de to bedst kvalificerede kandidater, og at klageren ikke blev fravalgt på grund af sit manglende medlemskab af folkekirken.