Afgørelse: Afskedigelse efter barsel ikke i strid med Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at afskedigelsen af klager umiddelbart efter afsluttet forældreorlov ikke var i strid med Ligebehandlingsloven. Klagen drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn ved afskedigelse.

Baggrund for afskedigelsen

Klager, der var ansat som multimediedesigner, blev sygemeldt i oktober 2015 og overgik til graviditets- og forældreorlov fra november 2015 til januar 2017. På hendes sidste orlovsdag, den 3. januar 2017, blev hun indkaldt til et møde, hvor hun den 5. januar 2017 blev meddelt, at hun påtænktes afskediget. Den endelige afskedigelse fandt sted den 6. februar 2017.

Indklagede begrundede afskedigelsen med økonomiske vilkår og en markant nedgang i arbejdsopgaver på multimedieområdet, hvilket nødvendiggjorde afskedigelse af en af de to multimediedesignere. Valget faldt på klager baseret på kriterier vedrørende erfaring og uddannelsesmæssig bredde sammenlignet med den anden multimediedesigner, medarbejder 1. Indklagede fremhævede medarbejder 1's bredere uddannelsesmæssige baggrund, herunder en fireårig uddannelse fra kunstakademiet, og hans specialisering i andre opgaver.

Klager bestred begrundelsen og anførte, at medarbejder 1 ikke havde større erfaring, og at indklagede havde opnormeret afdelingen under hendes orlov. Hun mente, at hendes opgaver blev varetaget af andre, herunder medarbejder 3 og 4.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1. Det fremgår af Ligebehandlingsloven § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet eller barsel. Da beslutningen om at afskedige klager blev truffet inden udløbet af hendes forældreorlov, påhvilede det indklagede at bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers fravær på grund af barsels-/forældreorlov. Dette følger af den omvendte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnet lagde til grund, at en stor del af indklagedes opgaver inden for multimediedesign faldt bort på grund af besparelser og ændret arbejdstilrettelæggelse, hvilket gjorde det driftsmæssigt nødvendigt at afskedige en multimediedesigner. Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at beslutningen om at opsige klager skete på baggrund af en saglig vurdering af medarbejdernes kompetencer og virksomhedens behov, og at klagers fravær på grund af barsels-/forældreorlov ikke var en del af beslutningsgrundlaget.

På baggrund heraf fik klager ikke medhold i sin klage.