Ulovlig afskedigelse af gravid receptionist: Samarbejdsvanskeligheder relateret til graviditet

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en arbejdsgiver handlede i strid med Ligebehandlingsloven § 9 ved at afskedige en gravid receptionist. Klagen blev behandlet af nævnet, som er kompetent til at behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, især da klageren havde afvist et forligstilbud.

Sagens forløb og afskedigelse

Klageren, der var ansat som timelønnet receptionist fra januar 2016, informerede sin leder om sin graviditet den 7. februar 2017 og udtrykte ønske om en bedre kontrakt. Efter drøftelser med klagerens fagforening blev der den 30. marts 2017 indgået en ny deltidsansættelseskontrakt med et garanteret timetal. Kort efter, den 6. april 2017, sygemeldte klageren sig med psykiske problemer, hvilket ifølge lægeerklæringen ikke var graviditetsbetinget.

Den 18. maj 2017 blev klageren afskediget med henvisning til samarbejdsvanskeligheder. Disse vanskeligheder opstod, da indklagede forventede, at klageren ville forblive sygemeldt under graviditeten, mens klageren, der var raskmeldt, insisterede på at vende tilbage til arbejdet eller modtage skriftlig besked om ikke at møde.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at klageren var gravid på afskedigelsestidspunktet. Det påhvilede derfor indklagede at bevise, at graviditeten ikke havde indflydelse på afskedigelsen, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Nævnet vurderede, at de påberåbte samarbejdsvanskeligheder var direkte relateret til klagerens graviditet og indklagedes forventning om hendes sygefravær. Indklagede havde endda opfordret klageren til at være sygemeldt uden gyldig grund. De fremlagte kundeanmeldelser og lederudtalelser var ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden.

Godtgørelse

På baggrund af den ulovlige afskedigelse fik klageren medhold i sin klage. Nævnet tilkendte en godtgørelse på 65.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn, i henhold til Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse blev der lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder.