Afgørelse om afslag på social- og sundhedsassistentuddannelse - Aldersdiskrimination ikke påvist

En klager, født i 1950, indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af alder. Klageren havde modtaget flere afslag på optagelse som social- og sundhedsassistentelev i den indklagede kommune. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Klageren fik et afslag den 16. august 2017, oprindeligt begrundet med manglende bestået grundforløb, hvilket dog hurtigt blev afklaret som en misforståelse. Efterfølgende blev klageren indkaldt til en ansættelsessamtale. Det fremgår af kommunens notater, at klageren under samtalen havde svært ved at holde fokus på elevperspektivet og i stedet talte meget om psykiatri. Kommunen udtrykte tvivl om klagerens evne til at blive vejledt og ledet som elev.

Den indklagede kommune afviste at have begået aldersdiskrimination og fastholdt, at afslaget var baseret på saglige kriterier. Kommunen beskrev klageren som vanskelig at fastholde i en samtale, lyttende dårligt og nemt frustreret, når man ikke var enig med ham. Klageren beskyldte desuden andre for forskelsbehandling og kom med usammenhængende kritik.

Ligebehandlingsnævnet konkluderede, at den indklagede kommune ikke havde handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, som det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet bemærkede, at det er klageren, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling på grund af alder, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Da klageren ikke havde påvist sådanne omstændigheder, fik han ikke medhold i klagen.