Pressenævnet: SE og HØR ikke kritiseret for artikel om "discountsmykke"

JEWLSCPH ApS og den kreative direktør [Klager 1] klagede over to artikler i SE og HØR, "SOLGTE DISCOUNTSMYKKE" og "[Klager 1] tabte klagesag. RASER OVER AFSLØRING", samt mediets afslag på genmæle. Klagen omhandlede tilsidesættelse af god presseskik og videregivelse af fortrolige oplysninger fra en sag hos Forbrugerombudsmanden.

Pressenævnet fandt, at omtalen af Forbrugerklagenævnets afgørelse fra 2015, hvor JEWLSCPH ApS skulle refundere 65.000 kr. for et smykke af ringere kvalitet, var korrekt citeret og havde almen interesse. Dette skyldtes den aktuelle tvist og [Klager 1]s status som offentlig person, hvilket betyder, at hun må tåle en mere nærgående omtale. Derfor udtalte nævnet ikke kritik af SE og HØR for at omtale afgørelsen uden klagernes tilladelse.

Vurdering af overskrift og forelæggelse

Overskriften "SOLGTE DISCOUNTSMYKKE" blev fundet at have dækning i de faktiske forhold, da Forbrugerklagenævnet havde fastslået, at smykkets værdi var væsentligt lavere end salgsprisen. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at SE og HØR klart havde informeret klagerne om, at henvendelsen vedrørte den specifikke klagesag fra 2015. Dog udtalte nævnet ikke kritik, da afgørelsen var korrekt citeret, og klagerne havde accepteret den uden at indbringe den for domstolene.

Omtale af genmæleanmodning og afslag på genmæle

Pressenævnet fandt, at den anden artikel, "RASER OVER AFSLØRING", ikke var nødvendig at bringe på et tidspunkt, hvor sagen verserede hos nævnet. Dog angik omtalen klagernes erhvervsmæssige forhold, og [Klager 1]s offentlige status betød, at hun måtte tåle en mere nærgående omtale. Derfor fandt nævnet ikke tilstrækkelig grund til at kritisere SE og HØR for at omtale sagen på ny.

Vedrørende genmæleafslaget fandt Pressenævnet, at SE og HØR var berettiget til at afvise klagernes genmæletekst. Dette skyldtes, at teksten i væsentlig grad indeholdt vurderinger og kommentarer til de offentliggjorte oplysninger, og ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, som krævet i Medieansvarsloven § 36, stk. 1 og Medieansvarsloven § 38. Klagernes anmodning om genmæle blev derfor ikke imødekommet.