Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved fratagelse af arbejdsopgaver

Klager, en IT-specialist født i 1952, indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet om påstået forskelsbehandling på grund af alder. Klager, der havde været ansat hos indklagede siden 2013 efter en virksomhedsoverdragelse, oplevede en række negative hændelser, herunder en kritisk årsvurdering i 2016, en skriftlig advarsel i februar 2017 og fratagelse af sine primære arbejdsopgaver vedrørende X system fra juni 2017. Klager mente, at disse handlinger var en del af en plan om at erstatte hende med en yngre og billigere kollega, og at hendes alder var den afgørende faktor. Klager søgte kompensation for svie og smerte, manglende bonus og udgifter til psykolog. Klager ønskede desuden at få nogle af sine arbejdsopgaver tilbage. Klager var chokeret over indklagedes påstand om problemer gennem flere år, idet hun gennem 42 år under 7 forskellige ledere ikke havde været præsenteret herfor. Klager følte, at udsmidningen af hende fra afdelingen var målrettet, og at indklagedes syn på hende var en retfærdiggørelse heraf. Klager blev psykisk nedbrudt af forløbet. Klager påpegede, at den afløsende kollegas timer ikke blev debiteret til kunden den første lange tid, og at den nye kollega havde udtalt, at han var kommet for at erstatte nogen, som snart skulle på pension. Klager oplevede, at kollegerne ikke svarede på faglige mails fra klager og ikke talte med hende efter at hun blev "off-boarded".

Indklagedes forsvar

Indklagede afviste påstanden om aldersdiskrimination og anførte, at de trufne foranstaltninger udelukkende skyldtes klagers adfærd og samarbejdsvanskeligheder i teamet. De fremhævede, at der gennem længere tid havde været problemer med klagers respektløse adfærd over for kolleger og ledelse, hvilket nødvendiggjorde den skriftlige advarsel. Fratagelsen af opgaver blev begrundet med driftsmæssige årsager og hensynet til samarbejdet. Indklagede understregede desuden, at de respekterede klagers ønske om ikke at gå på pension ved 65 år, og at den nye medarbejder ikke var ansat som erstatning for klager. Indklagede havde forsøgt at løse problemerne ved at afholde samtaler og tilbyde stresscoaching samt psykologhjælp via sundhedssikring.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, som forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Nævnet anvendte princippet om delt bevisbyrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, hvilket betyder, at hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder parternes korrespondance, advarslen og tilbuddet om fratrædelsesaftale, fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Der var heller ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klagers alder indgik i indklagedes beslutning om at lade hende oplære en ny kollega eller om at fratage hende opgaver relateret til X system. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage. Sagen blev behandlet efter reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.