Stadfæstelse af administrativ udvisning pga. ulovligt ophold efter udrejsefrist

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om administrativ udvisning af en iransk statsborger med et indrejseforbud i to år. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 25 b, stk. 2 og Udlændingeloven § 32, stk. 4.

Klagerens opholdstilladelse, der var baseret på greencardordningen, blev inddraget i maj 2016, og en udrejsefrist blev fastsat til medio juni 2016. Da klageren ikke udrejste inden fristens udløb og efterfølgende mødte op i Udlændingenævnet, hvor vedkommende blev tilbageholdt af politiet grundet ulovligt ophold, traf Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgørelse om udvisning.

Vurdering af udvisningsgrundlag

Udlændingenævnet fandt, at betingelserne for udvisning med indrejseforbud var opfyldt, da klageren ikke havde overholdt den fastsatte udrejsefrist. Nævnet lagde vægt på, at klageren var tilmeldt digital post, og at det var klagerens eget ansvar at tjekke sin e-boks, hvorfor manglende kendskab til afgørelsen ikke kunne føre til en ændret vurdering.

Særlige grunde og belastende omstændigheder

Udlændingenævnet fandt ikke, at der forelå særlige grunde, der talte imod udvisning, jf. Udlændingeloven § 25 b, stk. 2. Ligeledes blev det vurderet, at udvisningen ikke måtte antages at virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Det forhold, at klagerens frihedsberøvelse var kendt ulovlig af byretten, og at klageren var blevet løsladt og tilkendt erstatning, ændrede ikke vurderingen, da sagen var afgjort med et tiltalefrafald og en advarsel.