Afskedigelse af optometrist efter barsel ikke i strid med Ligebehandlingsloven

En optometrist klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet hun blev afskediget fire uger efter at have genoptaget arbejdet efter barsels- og forældreorlov. Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Ligebehandlingsloven. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1-3, som omhandler lovens anvendelsesområde og forbud mod forskelsbehandling. Klageren mente, at hun var blevet forskelsbehandlet i strid med Ligebehandlingsloven § 2 og Ligebehandlingsloven § 9, der specifikt forbyder afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov. Retten til fravær under forældreorlov er reguleret i Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) § 9.

Nævnets vurdering af bevisbyrde

Klageren genoptog arbejdet den 2. september 2016 og blev afskediget den 30. september 2016. Nævnet vurderede, at afskedigelsen ikke skete under klagerens graviditet eller orlov, da opsigelsen blev meddelt efter hendes tilbagevenden til arbejdet. Derfor fandt reglerne om delt bevisbyrde anvendelse, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a. Dette betød, at klageren skulle påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvorefter det påhvilede indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Dette er i modsætning til den omvendte bevisbyrde, der gælder under graviditet eller orlov, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Konklusion

Nævnet fandt, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at indklagede var nødsaget til at omorganisere og nedbringe omkostninger på grund af en alvorlig økonomisk situation, herunder underskud i begge afdelinger. Indklagede dokumenterede, at klageren havde det korteste opsigelsesvarsel og den højeste løn, hvilket gjorde hende til den mest oplagte medarbejder at afskedige for at opnå en hurtig og betydelig økonomisk besparelse. Der var ingen oplysninger, der tydede på, at årsagen til opsigelsen var andet end disse økonomiske og organisatoriske forhold. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.