Afskedigelse efter barsel ikke i strid med Ligebehandlingsloven: manglende bevis for forskelsbehandling
Dato
26. september 2017
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20170993125
Dokument
Åbn PDFEn pædagog klagede over påstået kønsdiskrimination i forbindelse med sin afskedigelse efter endt barselsorlov. Klageren, der havde været ansat siden december 2009, afholdt barselsorlov fra februar 2014 til januar 2015 og genoptog arbejdet i marts 2015. I juni 2015 blev hun afskediget med begrundelse i arbejdsmangel som følge af faldende børnetal.
Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9, som forbyder afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hun anførte, at hun blev "straffet" for sin barsel, idet to nye medarbejdere blev ansat under hendes orlov, og hun ikke blev orienteret om et personalemøde om budgetreduktioner. Desuden mente hun, at hendes stillingsindhold blev ændret efter barslen (ingen åbne-/lukkevagter eller kontaktbørn), hvilket gjorde hende mere sårbar over for afskedigelse.
Indklagedes argumentation
Den indklagede kommune afviste påstanden om forskelsbehandling. Kommunen forklarede, at de nye ansættelser skyldtes en ekstra bevilling til vuggestuer, og at klageren vendte tilbage til samme stilling, hvor midlertidige ændringer i arbejdsopgaverne (som f.eks. ingen åbne-/lukkevagter) var sket efter klagerens eget ønske om en "blid opstart". Afskedigelsen var ifølge kommunen baseret på en helhedsvurdering af medarbejdernes kompetencer i lyset af faldende børnetal og budgetreduktioner, og klagerens barselsorlov indgik ikke i denne vurdering.
Ligebehandlingsnævnets vurdering
Ligebehandlingsnævnet, der behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1, fandt, at klageren ikke blev opsagt under sin graviditet eller barselsorlov, og der var ingen dokumentation for, at afskedigelsen var besluttet under orloven. Nævnet anvendte derfor reglerne om delt bevisbyrde, jf. Ligebehandlingsloven § 16 a.
Nævnet konkluderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes barselsorlov var helt eller delvist medvirkende til afskedigelsen, som skete cirka 4½ måneder efter barslens afslutning og 3 måneder efter genoptagelse af arbejdet. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage. Sagen blev behandlet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.
Lignende afgørelser