Krav om godtgørelse for forskelsbehandling bortfaldet grundet retsfortabende passivitet

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet klager, en advokatfuldmægtig, fratrådte sin stilling efter et epileptisk anfald på arbejdspladsen. Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 og at indklagede ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a. Indklagede afviste, at afskedigelsen skyldtes epilepsien, men derimod klagers glemsomhed og manglende performance, og henviste til klagers manglende oplysningspligt ved ansættelsen. De generelle bestemmelser om lovens anvendelsesområde findes i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3, og reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagers eventuelle krav på godtgørelse var bortfaldet på grund af retsfortabende passivitet. Klager indgav sin klage til nævnet 1 år og 4 måneder efter ansættelsesforholdets ophør, hvor klager modtog en ekstra måneds løn og udtrykte tvivl om yderligere handling. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen, hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.