Pressenævnet: Ekstra Bladet ikke kritiseret for omtale af families tvist

Forældrene klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale i den trykte avis, på ekstrabladet.dk og på Facebook, idet de mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede, at de deltog i artiklerne uden at få de endelige udkast til godkendelse, samt at avisen havde nævnt parrets børn og vist billeder.

Sagsfremstilling og parternes synspunkter

Sagen startede med, at forældrenes datter henvendte sig til Ekstra Bladet i april 2017 for at få avisen til at følge op på familiens langvarige kamp mod elselskabet SEAS-NVE, som avisen tidligere havde omtalt i 2011. Ekstra Bladet interviewede familien og tog billeder. Forældrene hævdede, at de ikke havde godkendt de endelige artikler, at journalisten havde lovet ikke at vise billeder eller nævne børnene ved navn, og at de ikke var orienteret om offentliggørelsen på Facebook, hvilket førte til mange negative kommentarer. De ønskede artiklerne slettet digitalt.

Ekstra Bladet afviste kritikken og anførte, at familien selv havde taget initiativ til omtalen. Avisen fastholdt, at der ikke var givet løfter om at undlade billeder eller navne, og at datteren selv havde henvendt sig. Avisen mente, at forældrene måtte påregne, at artiklerne blev delt på Facebook, men havde dog slettet nogle kommentarer og lukket for yderligere kommentarer. Ekstra Bladet afviste at slette artiklerne permanent, da de mente, at dette kun var relevant for ældre artikler med særligt belastende oplysninger.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen over både den trykte udgave og netavisen. For så vidt angår Ekstra Bladets Facebook-side, bemærkede nævnet, at siden blev anmeldt til Pressenævnet efter Medieansvarsloven § 8, stk. 1 den 11. juli 2017, hvilket skete efter artiklens offentliggørelse, men inden nævnets afgørelse. Dette betød, at klagen over Facebook-siden også kunne behandles. Pressenævnet henviste til, at skrevne medier er omfattet af medieansvarsloven og nævnets område i henhold til Medieansvarsloven § 1.

Nævnet fandt ikke dokumentation for en aftale om godkendelse af omtalen eller om, at børnenes navne ikke måtte nævnes. Da familien selv havde henvendt sig til avisen og beskrevet deres forhold, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at krænke privatlivets fred. Der blev heller ikke udtalt kritik for offentliggørelsestidspunktet eller deling på Facebook, da artiklerne blev bragt kort efter den seneste kontakt, og det er inden for redaktørens redigeringsret at vælge indhold.

Vedrørende anmodningen om sletning af artiklerne fra digitale medier, henviste nævnet til de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 8, som omhandler muligheden for at hindre tilgængelighed af følsomme eller private oplysninger. Selvom artiklerne indeholdt følsomme sundhedsoplysninger, som forældrene selv havde videregivet, fandt nævnet ikke, at der forelå tungtvejende grunde til at hindre tilgængeligheden. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at slette artiklerne.