Pressenævnet afviser klage over JydskeVestkystens manglende sletning af artikel

En klager anmodede JydskeVestkysten om at afpublicere, anonymisere eller afindeksere to artikler fra 2010, der omhandlede hendes dom for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Klageren argumenterede for, at artiklerne ikke længere havde nyhedsværdi eller offentlig interesse og var til skade for hende personligt og erhvervsmæssigt, idet hun henviste til princippet om "the right to be forgotten".

JydskeVestkysten afviste anmodningen med den begrundelse, at avisens indhold betragtes som daglig historieskrivning, der ikke kan ændres. De fremhævede, at klageren selv havde medvirket til artiklerne ved at stå åbent frem og udtale sig om sagen, og at artiklerne fortsat var relevante i kraft af klagerens virke som erhvervsadvokat. Avisen anførte desuden, at selv en fjernelse af artiklerne ikke ville hindre tilgængeligheden af oplysningerne, da de var velkendte og omtalt mange andre steder.

Pressenævnet, der behandler sager under Medieansvarsloven, vurderede sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, specifikt punkt B. 8. Dette punkt angiver, at tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger kan hindres, hvis det er muligt og skønnes rimeligt. Nævnet lagde til grund, at anvendelse af punkt B. 8 som udgangspunkt kun bør ske, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den omtalte person.

Efter en samlet afvejning fandt nævnet, at oplysningerne i de påklagede artikler ikke var af en sådan belastende karakter, at det skønnedes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Pressenævnet lagde navnlig vægt på, at klageren selv udtalte sig offentligt om dommen i 2010 og i øvrigt også herefter har optrådt i medierne og må anses for en offentligt kendt person. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme anmodningen om at slette, anonymisere eller afindeksere de to artikler.