Afskedigelse efter sygefravær: Ikke ulovlig forskelsbehandling pga. manglende handicapdokumentation

Ligebehandlingsnævnet har behandlet en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en afskedigelse fra et rederi. Klager blev afskediget på grund af massivt sygefravær, som indklagede mente var til væsentlig gene for driften. Klager gjorde gældende, at hendes sygefravær skyldtes arbejdsrelateret stress, som medførte en funktionsnedsættelse, der faldt ind under handicapbegrebet i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Nævnet fandt dog ikke, at afskedigelsen var i strid med loven.

Sagens baggrund og parternes argumenter

Klager, der var ansat som holdleder og senere driftsassistent, oplevede ændringer i arbejdstid og -sted, hvilket hun var utilfreds med. Hun blev sygemeldt med stresssymptomer fra april 2013 og var deltidssygemeldt frem til opsigelsen i september 2013. Indklagede argumenterede for, at klagers langvarige fravær skabte driftsmæssige og økonomiske problemer, og at der ikke var udsigt til, at hun ville vende tilbage på fuld tid. Indklagede bestred desuden, at klager havde et handicap i lovens forstand, da stresssymptomerne ikke var af tilstrækkelig varighed eller omfang til at begrænse hendes erhvervsevne varigt.

Nævnets vurdering og konklusion

Ligebehandlingsnævnet, der behandler klager over forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, afviste indklagedes påstand om at afvise sagen, da mundtlige forklaringer ikke blev anset for nødvendige i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. Nævnet henviste til EU-domstolens fortolkning af handicapbegrebet, som omfatter en tilstand forårsaget af en lægeligt diagnosticeret sygdom, der medfører en langvarig begrænsning i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet.

På baggrund af de fremlagte lægelige oplysninger fandt nævnet, at klager ikke havde dokumenteret, at hendes stresssymptomer havde et sådant omfang og varighed, at hun var forhindret i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Klager blev raskmeldt i januar 2014, og der var ikke dokumentation for funktionsbegrænsninger før sygemeldingen eller efter raskmeldingen. Derfor fandt nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.