Afskedigelse af mandlig kunderådgiver ikke i strid med Ligebehandlingsloven

Sagen omhandler en klage over påstået kønsdiskrimination i forbindelse med en mands afskedigelse, efter han havde varslet forældreorlov. Klager, en mandlig senior kunderådgiver, blev opsagt af sin arbejdsgiver dagen før, han skulle påbegynde forældreorlov. Klager mente, at opsigelsen var en direkte konsekvens af hans ønske om at afholde orlov, og at den angivne begrundelse – en kundesag – var et påskud. Han henviste til, at en anden nybagt farlig kollega også var blevet opsagt kort forinden.

Arbejdsgiveren bestred klagen og anførte, at opsigelsen udelukkende var begrundet i klagers illoyale og ikke-objektive håndtering af en ansøgning fra en tidligere ansat, som klager havde personlig relation til. Det blev fremført, at klager selektivt havde videregivet positive oplysninger om den tidligere ansattes økonomi til en nyansat kollega, uden at informere om tidligere væsentlige overtræk, hvilket potentielt påførte banken en risiko for tab. Arbejdsgiveren afviste desuden, at der var en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem varsling af orlov og opsigelsen, og at opsigelsen ikke medførte økonomisk besparelse i forhold til den planlagte orlov.

Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, afviste arbejdsgiverens påstand om, at sagen skulle afvises på grund af uenighed om faktiske forhold, da nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst. Nævnet bemærkede, at det ifølge Ligebehandlingsloven § 9 er forbudt for en arbejdsgiver at afskedige en lønmodtager på grund af krav om afholdelse af forældreorlov. Det påhviler klager at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, hvorefter bevisbyrden overgår til arbejdsgiveren jf. Ligebehandlingsloven § 16 a.

Nævnet fandt, at der var en vis, men ikke tæt, tidsmæssig sammenhæng mellem klagers varsling af forældreorlov og opsigelsen. Derimod var der en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdsgiverens kendskab til kundesagen og opsigelsen. På baggrund heraf fandt nævnet ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.