Afskedigelse efter fædreorlov ikke i strid med Ligebehandlingsloven

Sagen omhandler en mandlig tandlæges påstand om kønsdiskrimination i forbindelse med hans afskedigelse, fire dage efter han vendte tilbage fra fædreorlov og havde meddelt ønske om at afholde forældreorlov på et senere tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Det fremgår af Ligebehandlingsloven § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af krav om afholdelse af forældreorlov. Klageren har bevisbyrden for at påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling. Hvis dette lykkes, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligebehandlingsloven § 16.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at sagen kunne afgøres uden mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket er i overensstemmelse med nævnets beføjelser under Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet lagde til grund, at arbejdsgiveren var bekendt med klagerens ønske om forældreorlov på opsigelsestidspunktet. Den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem klagerens meddelelse om orlov og afskedigelsen gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvorfor bevisbyrden overgik til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren løftede dog bevisbyrden ved at dokumentere, at afskedigelsen var begrundet i mangler ved klagerens arbejde. Nævnet lagde vægt på:

• En handleplan og opfølgningen herpå, som viste mangler ved klagerens arbejde.
• At klageren ikke bestred, at behandlinger udført af ham på tre patienter måtte laves om eller korrigeres.

På baggrund heraf fik klageren ikke medhold i sin klage.