Afgørelse om afskedigelse af farmaceut efter røveri ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Sagen omhandler en farmaceut, der blev afskediget fra sin stilling efter et røveri på arbejdspladsen, som medførte både fysiske og psykiske mén. Klageren mente, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3 på grund af handicap, og at arbejdsgiveren havde undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a.

Klageren blev i april 2013 snittet i hånden under et røveri og oplevede efterfølgende stresssymptomer og psykiske belastninger, herunder hukommelses- og koncentrationsproblemer samt social tilbagetrækning. Selvom klageren i en periode gik ned i arbejdstid og senere blev sygemeldt i februar 2015, havde han forud for denne sygemelding haft et meget lavt sygefravær i cirka halvandet år. Psykologvurderinger beskrev klagerens symptomer som klassiske belastningssymptomer, der var en langstrakt reaktion på overfaldet i kombination med arbejdsbyrde og ledelsesstruktur. En psykoterapeut vurderede, at klageren havde tydelige tegn på senfølger, der ledte opmærksomheden i retning af posttraumatisk stressreaktion, og anbefalede en ny arbejdskontekst uden skrankefunktion eller konstante afbrydelser.

Arbejdsgiveren afviste, at klageren havde et handicap i lovens forstand, og anførte, at de ikke havde kendskab til klagerens psykiske mén eller behov for særlige tilpasninger. De fremhævede, at klageren selv havde udtrykt trivsel med kundekontakt og kolleger kort før sygemeldingen, og at ønsket om deltidsansættelse var almindeligt og ikke begrundet i sygdom.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, med henvisning til EU-Domstolens praksis om handicapbegrebet, at klageren ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde vægt på sygeforløbet frem til afskedigelsen samt prognosen, der forventede, at klageren ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår inden for 1 til 1,5 år. På baggrund heraf fik klageren ikke medhold i sin klage.