Afslag på erstatning for medicinudgifter pga. overskridelse af 2-årsfristen

En ansøger, der tidligere var tilkendt erstatning for en hændelse i 2010, fremsatte den 7. april 2015 et krav om yderligere erstatning for medicinudgifter afholdt mellem den 2. december 2011 og den 27. december 2013. Nævnet afslog at tilkende erstatning for medicinudgifterne, da kravet var fremsat mere end to år efter, at ansøgeren indså eller burde have indset eksistensen af dette krav, jf. Offererstatningsloven § 13, stk. 3.

Nævnet bemærkede, at det følger af Højesterets kendelse gengivet i U2013. 1823H, at krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke forældes successivt. Denne principielle fortolkning blev overført til forældelsesreglen i offererstatningsloven, hvilket indebærer, at krav om erstatning for udgifter til medicin skal fremsættes senest to år efter det tidspunkt, hvor ansøgeren indkøbte den første medicin i anledning af hændelsen. I den konkrete sag var dette senest den 2. december 2013. Da kravet om erstatning for medicinudgifter først blev modtaget i nævnet den 7. april 2015, blev det anset for ikke fremsat rettidigt og dermed 'forældet'.