Afskedigelse af produktionsmedarbejder: Ikke ulovlig forskelsbehandling pga. handicap

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da klager ikke havde godtgjort at have et handicap i lovens forstand. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Klager, der var ansat som produktionsmedarbejder, blev afskediget med begrundelsen omstrukturering og nedgang i produktionen. Klager gjorde gældende, at den reelle årsag til opsigelsen var hans knæskade, som han mente udgjorde et handicap. Han henviste til, at han var blevet forflyttet fra en skånsom stilling på lageret til en mere belastende stilling i produktionen, hvilket forværrede hans tilstand og førte til sygefravær og yderligere operationer. Klager mente, at indklagede ikke havde foretaget rimelige tilpasningsforanstaltninger. Indklagede afviste, at klager led af et handicap i lovens forstand, og at de i så fald ikke var vidende herom. De fastholdt, at opsigelsen skyldtes omstrukturering og nedgang i produktionen, og at klager blev tilbudt den mindst fysisk krævende stilling i produktionen.

Nævnets vurdering af handicapbegrebet

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at begrebet "handicap" i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1 skal fortolkes i overensstemmelse med EU-domstolens praksis, herunder sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge). Dette indebærer, at et handicap omfatter en tilstand forårsaget af en lægeligt diagnosticeret sygdom, der medfører en langvarig begrænsning i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre. Nævnet fandt, at klagers knægener på afskedigelsestidspunktet medførte en funktionsnedsættelse, der hindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre, manifesteret ved fravær siden april 2014. Dog var begrænsningen i september 2014 endnu ikke af "lang varighed", og prognosen for klagers sygdom var usikker. Der forelå ingen lægelige oplysninger om, hvornår klager kunne forventes raskmeldt, eller at hans funktionsbegrænsninger var varige eller langvarige. På baggrund heraf kunne det ikke lægges til grund, at klagers funktionsbegrænsninger var varige eller af lang varighed. Klager havde derfor ikke godtgjort, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og fik ikke medhold i klagen.