Command Palette

Search for a command to run...

Stadfæstelse af administrativ udvisning pga. ulovligt ophold og overtrædelse af indrejseforbud

Dato

31. januar 2017

Myndighed

Udlændingenævnet

Ministerium

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sagsnummer

W20161041625

Dokument

Åbn PDF

Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om udvisning med indrejseforbud i fem år til en nigeriansk statsborger. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 25 b, stk. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 4.

Baggrund for udvisning

Klageren blev i august 2015 antruffet af politiet i Danmark uden fornøden indrejse- eller opholdstilladelse. Det fremgik, at klageren i april 2014 var blevet meddelt indrejseforbud og indberettet som uønsket i Schengenområdet af et andet Schengenland, gældende indtil januar 2016.

Klageren anførte, at han ikke var klar over indrejseforbuddet og var rejst til Danmark i god tro, da hans spanske ægtefælle skulle til jobsamtale. Udlændingenævnet fandt dog, at betingelserne for udvisning var opfyldt, da det påhvilede klageren at søge særskilt indrejsetilladelse til Danmark for at kunne indrejse lovligt.

Vurdering af omstændigheder

Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at klageren var indberettet som uønsket i Schengenområdet, og at nævnet ikke havde grundlag for at anfægte gyldigheden af denne indberetning. Det forhold, at klagerens ægtefælle var EU-statsborger og søgte arbejde i Danmark, kunne ikke i sig selv berettige klageren til at indrejse uden særskilt tilladelse. Der var desuden ingen dokumentation for ægtefællens jobansøgning eller ophold i Danmark, og klageren blev antruffet uden ægtefællen, som ifølge klageren allerede var rejst hjem. Klagerens manglende viden om indrejseforbuddet og hans påståede gode tro kunne heller ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet fandt endvidere, at udvisningen ikke ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren havde opholdstilladelse i Spanien, hvor han havde bopæl med sin ægtefælle og fællesbørn, og at han kun havde opholdt sig kortvarigt i Danmark. På den baggrund blev det vurderet, at klageren ikke havde en sådan familiemæssig og social tilknytning til Danmark, at det kunne tale for et indrejseforbud af kortere varighed end fem år.

Lignende afgørelser