Afslag på ægtefællesammenføring: Utilstrækkelig tilknytning til Danmark

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en canadisk statsborger, der søgte ægtefællesammenføring i Danmark. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 7, da nævnet vurderede, at ansøgerens og den herboende ægtefælles samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres samlede tilknytning til Iran.

Vurdering af tilknytning og integration

Nævnet lagde vægt på, at parret var født og opvokset i Iran, havde haft deres skolegang der, og talte persisk sammen, hvilket indikerede en stærkere tilknytning til Iran. Selvom den herboende ægtefælle havde boet i Danmark siden juni 2004 og i 2003 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af Udlændingeloven § 8, fandt nævnet ikke, at hun havde opnået en tilstrækkelig væsentlig og fast tilknytning til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Dette skyldtes blandt andet, at hun:

• I 2009 undlod at tage imod ordinært arbejde.
• Efter to dage igen blev tilmeldt jobcentret som ledig efter at have været tilbudt ordinært arbejde i juli 2011.
• I september 2011 blev visiteret til et åbent tilbud, da hun havde frasagt sig ordinært arbejde.
• Ikke blev vurderet samarbejdsvillig i forhold til at tage ordinært arbejde eller tilbud uden for sin bopælskommune.
• Var ophørt på Danskuddannelse 2 grundet fravær.

Det forhold, at den herboende ægtefælle havde haft mere end 12 års lovligt og uafbrudt ophold i Danmark, kunne ikke alene føre til, at parrets samlede tilknytning til Danmark blev anset for større end til Iran. Nævnet konkluderede, at den herboende ægtefælle ikke gennem sit ophold i Danmark havde udvist vilje eller evne til at blive integreret i det danske samfund. Ansøgeren havde desuden ingen familiemæssig tilknytning til Danmark udover ægtefællen, og hans tidligere besøg i Danmark blev ikke anset for at have skabt tilstrækkelig tilknytning.

Særlige personlige forhold

Udlændingenævnet fandt ikke, at der forelå særlige personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der talte for at meddele opholdstilladelse. Det blev vurderet, at den herboende ægtefælle ville kunne indrejse og tage ophold i Canada for at udøve familielivet med ansøgeren, og der var ingen risiko for refoulement fra Canada til Iran. Selvom den herboende ægtefælle oplyste, at hun havde en handicappet broder, som hun ikke kunne flytte fra, fandt nævnet ikke, at dette udgjorde sådanne personlige forhold, der kunne fravige tilknytningskravet. Nævnet bemærkede endelig, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.