Pressenævnet: Klage over artikel om Stasi-agent afvist - ikke krav på genmæle

En klager indbragte en sag for Pressenævnet mod Jyllands-Posten vedrørende en artikel om en tidligere Stasi-agent, idet klageren mente, at god presseskik var tilsidesat, og at mediets delvise afslag på genmæle var uberettiget. Klagen omhandlede ukorrekte oplysninger om domme fra 2002, 2003 og 2016, en ensidig vinkling af artiklen samt manglende adskillelse mellem faktiske oplysninger og kommentarer.

Vurdering af god presseskik

Pressenævnet vurderede, at Jyllands-Postens artikel indeholdt en ukorrekt oplysning om, at Østre Landsrets dom fra 2003 var blevet stadfæstet af Højesteret. Nævnet fandt, at mediet burde have kontrolleret dommene korrekt, men da fejlen ikke blev anset for at have væsentlig betydning, og da Jyllands-Posten efterfølgende berigtigede oplysningen i både papirudgaven og online, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Pressenævnet bemærkede dog, at rettelsen på jp.dk burde have været bragt i den løbende nyhedsstrøm, men undlod at pålægge dette.

Vedrørende klagerens påstand om, at artiklen var ensidigt vinklet og byggede på modpartens synspunkter, fandt Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der ikke var tale om en ligelig gengivelse af parternes synspunkter, da Jyllands-Posten oplyste, at artiklen udelukkende byggede på dommens ordlyd og ikke på interviews med parterne eller deres advokater. Der blev derfor ikke udtalt kritik på dette punkt.

Afgørelse om genmæle

Klageren anmodede om genmæle over for artiklens forkerte oplysninger. I henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom, og de er egnet til at påføre skade af betydning. Pressenævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om Højesterets stadfæstelse ikke var egnet til at påføre klageren skade af betydning. Da Jyllands-Posten desuden havde bragt en rettelse af oplysningen, fandt Pressenævnet, at klageren ikke var berettiget til at få bragt et genmæle.