Dispensation fra 2-års frist i offererstatningsloven pga. bistandsadvokatens fejl

Sagen omhandler en ansøger, der som spæd i 2004 blev tilkendt ca. 215.000 kr. i forsørgertabserstatning, efter at ansøgers far blev slået ihjel. Erstatningsnævnet afviste oprindeligt ansøgningen om erstatning, som først blev modtaget syv år efter domsafsigelsen, med henvisning til den toårige frist i Offererstatningsloven § 13. Nævnet bemærkede, at der under straffesagen var beskikket en bistandsadvokat for ansøger, som skulle varetage ansøgers interesser, og henviste ansøger til at anmelde sagen over for advokatens ansvarsforsikringsselskab.

Rettens afgørelse om fristoverskridelse

Ansøger stævnede efterfølgende nævnet med påstand om, at fristoverskridelsen skulle tilsidesættes. Retten gav ansøger medhold og hjemviste sagen til fornyet behandling i nævnet. Retten fandt, at der var særlige grunde til, at nævnet uanset fristoverskridelsen burde behandle sagen. Retten lagde vægt på, at fristoverskridelsen skyldtes, at ansøgers beskikkede bistandsadvokat undlod at indbringe sagen for nævnet og heller ikke orienterede ansøgers værge om muligheden herfor. Den pågældende bistandsadvokat var efterfølgende ophørt med at drive advokatvirksomhed og var ikke længere dækket af en ansvarsforsikring.

Retten lagde endvidere vægt på, at ansøgers værge (mor) med nogen føje var af den opfattelse, at det i retten tilkendte beløb var båndlagt, og at værgen i de efterfølgende år forsøgte at skaffe sig nærmere oplysning herom. Da værgen i 2011 blev bekendt med den rette sammenhæng, indbragte hun sagen for nævnet.

Nævnet tilkendte efterfølgende ansøger forsørgertabserstatning i overensstemmelse med dommen, dog med forrentning først fra det tidspunkt, hvor kravet blev fremsat over for nævnet.