Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter vold: Fradrag af summaforsikring

En ansøger, der i 2011 blev udsat for vold, søgte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet fratrak oprindeligt en kompensation fra ansøgerens forsikringsselskab i den samlede erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dette blev gjort med henvisning til Offererstatningsloven § 7, stk. 1, som omhandler dækning fra anden side.

Nævnets revurdering

Ansøgerens advokat gjorde indsigelse og henviste til en Højesteretsdom (U2014. 933H), der fastslog, at en privattegnet invalidepension i et specifikt tilfælde ikke skulle fratrækkes i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da den ikke havde karakter af "virkelig skadeserstatning".

Ved en fornyet gennemgang af forsikringspolicen konstaterede nævnet, at den udbetalte ydelse var baseret på en fikseret løn og blev udløst ved en nedsættelse af erhvervsevnen med en angivet brøk (50 % eller derover). Ydelsen var uafhængig af det konkrete erhvervsevnetab eller eventuelle lønændringer, og den var heller ikke afhængig af, om erhvervsevnetabet blev kompenseret fra andre sider. På baggrund heraf vurderede nævnet, at der ikke var tale om "virkelig skadeserstatning", men derimod en summaforsikring.

Nævnet tilkendte herefter ansøgeren yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svarende til det beløb fra forsikringsselskabet, som tidligere var blevet fratrukket.