Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en srilankansk statsborger, der i marts 2012 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til familiesammenføring med sin herboende ægtefælle, som ligeledes er fra Sri Lanka.
I forbindelse med ansøgningsprocessen underskrev den herboende ægtefælle en erklæring vedrørende selvforsørgelse. Det var heri angivet som en betingelse for opholdstilladelsen, at den herboende ægtefælle ikke måtte have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på tre år forud for afgørelsen. En udtalelse fra bopælskommunen i marts 2012 bekræftede, at denne betingelse på daværende tidspunkt var opfyldt.
Efter at klageren blev meddelt opholdstilladelse i maj 2013, ansøgte hun i marts 2014 om forlængelse. Ved denne lejlighed kom det frem, at den herboende ægtefælle havde modtaget offentlige ydelser kort før og efter meddelelsen af den oprindelige tilladelse.
De faktiske omstændigheder omkring ægtefællens økonomiske situation var præget af følgende:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, hvorvidt betingelserne for opholdstilladelsen fortsat kunne anses for værende til stede, når selvforsørgelseskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 5 ikke var overholdt i perioden frem mod ansøgningen om forlængelse. Der skulle herunder tages stilling til betydningen af ægtefællens helbredsmæssige situation og parrets samlede tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om at nægte forlængelse af opholdstilladelsen i medfør af Udlændingeloven § 19, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at selvforsørgelseskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 5 er en løbende betingelse, der skal være opfyldt, indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Da den herboende ægtefælle havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik siden april 2013, var betingelserne for tilladelsen ikke længere til stede.
Nævnet fremhævede følgende kritiske punkter:
Udlændingenævnet fandt ikke, at der forelå omstændigheder, der gjorde nægtelsen særligt belastende jf. Udlændingeloven § 19, stk. 6, sammenholdt med Udlændingeloven § 26, stk. 1:
| Vurderingskriterium | Nævnets bemærkninger |
|---|---|
| Opholdets varighed | Klageren havde kun boet i Danmark i ca. 3,5 år. |
| Berettiget forventning | Ingen forventning om bevarelse af tilladelse, da selvforsørgelseskravet ikke var opfyldt. |
| Helbredsforhold | Ægtefællens PTSD og arbejdsskade kunne ikke føre til en fravigelse af kravet. |
| Udøvelse af familieliv | Det blev vurderet som værende muligt for parret at udøve deres familieliv i Sri Lanka. |
Vedrørende påstande om risiko for overgreb i hjemlandet bemærkede nævnet, at da den herboende ægtefælle ikke var meddelt ophold som flygtning, måtte parret henvises til at søge asyl, såfremt de frygtede forfølgelse.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.

Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer en række væsentlige ændringer i udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. Forslaget har til formål at styrke beskyttelsen af voldsudsatte udlændinge, lette vilkårene for statsudsendte og deres familier, samt skabe klarhed over EU-retlig praksis.
Lovforslaget udmønter regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab ved at udvide den persongruppe, der kan bevare deres opholdstilladelse efter samlivsophør på grund af vold eller partnerens død.
Udlændingenævnet ændrer praksis for herboende ægtefæller i fleksjobordningen, der modtager ledighedsydelse.
SIRI er ultimo november 2025 blevet opmærksom på en beklagelig fejl i administrationen af selvforsørgelseskravet på autorisationsområdet.
For at understøtte Danmarks diplomatiske interesser og gøre det lettere at udsende medarbejdere, foreslås en undtagelse fra de nuværende bortfaldsregler.
Lovforslaget har til formål at skabe større gennemsigtighed ved at indskrive EU-Domstolens praksis direkte i udlændingeloven.
Forslaget indeholder desuden en række tekniske og konsekvensændringer for at sikre sammenhæng i lovgivningen, herunder justeringer af gebyrregler i udlændingelovens § 9 h.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Dette lovforslag har til formål at ændre udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven for at styrke besky...
Læs mereDette lovforslag introducerer en række markante ændringer i udlændingeloven, primært fokuseret på at styrke indsatsen mo...
Læs mere
PFA Pension: Afslag på udbetaling af invalidepension trods fleksjob