Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en marokkansk statsborger, der søgte om ægtefællesammenføring med en herboende person i Danmark. Ansøgningen blev indgivet med henvisning til parternes ægteskab, og der blev i den forbindelse fremlagt dokumentation i form af en vielsesattest.
Ved gennemgang af sagens bilag kom det frem, at den herboende reference ikke selv var fysisk til stede under vielsen i Marokko. Af den oversatte vielsesattest fremgik det, at:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen vedrører rækkefølgen af myndighedernes sagsbehandling efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne er forpligtet til at fastslå gyldigheden af et ægteskab (retsgyldighed), før de tager stilling til de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring.
Udlændingestyrelsen havde oprindeligt meddelt afslag på ansøgningen uden eksplicit at have vurderet, om vielsen foretaget ved fuldmagt kunne anerkendes som et retsgyldigt ægteskab i dansk retlig forstand.
Udlændingenævnet besluttede at ophæve Udlændingestyrelsens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen havde begået en sagsbehandlingsfejl ved ikke at tage stilling til eller tage forbehold for ægteskabets retsgyldighed. Nævnet lagde vægt på følgende:
Da det fremgik af vielsesattesten, at ægteskabet var indgået ved fuldmagt (stedfortræder-vielse), og da Udlændingestyrelsen ikke havde forholdt sig til betydningen heraf, kunne afgørelsen ikke opretholdes. Styrelsen skal nu foretage en fornyet vurdering af, om betingelsen om et retsgyldigt ægteskab er opfyldt, før der kan træffes en endelig afgørelse i sagen. Nævnet understregede, at man med hjemvisningen ikke havde taget stilling til, om ægteskabet faktisk var retsgyldigt.

Tilsynsundersøgelsen af danske myndigheders praksis i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige er færdiggjort. 86 sager giver anledning til kritik.

Sagen omhandler en statsborger fra Kosovo, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle, som ligeledes oprindeligt stammer fra Kosovo, men har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark siden 2007. Ansøgeren havde forud for den aktuelle sag modtaget flere afslag på opholdstilladelse gennem en årrække.
Parret har to fællesbørn, som på ansøgningstidspunktet var henholdsvis tre og fem år gamle. Den herboende ægtefælles erhvervskarriere i Danmark omfattede flere forskellige ansættelsesforhold:
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Udlændingenævnet har revideret praksis for opsættende virkning i klagesager om afslag på ægtefællesammenføring, med særligt fokus på sager hvor ægtefællen er flygtning.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om den herboende ægtefælle opfyldte kravet om at have været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år inden for de sidste fem år før ansøgningen. Særligt var der uenighed om:
Klageren gjorde gældende, at løntilskudsjobbet burde indgå i beregningen af de tre år. Derudover blev det anført, at barselsorlov som udgangspunkt bør medregnes, såfremt man er i et ansættelsesforhold ved barslens start, uanset den efterfølgende jobsituation. Der blev også henvist til hensynet til familiens enhed og de fælles børns tarv.
Lovforslaget er et samlelovforslag, der introducerer en række ændringer og justeringer i udlændingeloven, lov om dansk i...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over TrygVesta Forsikring A/S' afvisning af at yde forhåndstilsagn om ret...
Læs mereLov om ændring af reglerne for bortfald af opholdstilladelse ved genopdragelsesrejser og adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus

Udlændingenævnet tillader børnesammenføring trods 15 års adskillelse fra biologisk fader