Hjemvisning af sag om ægtefællesammenføring grundet manglende vurdering af ægteskabets retsgyldighed

Sagen omhandler en marokkansk statsborger, der søgte om ægtefællesammenføring med en herboende person i Danmark. Ansøgningen blev indgivet med henvisning til parternes ægteskab, og der blev i den forbindelse fremlagt dokumentation i form af en vielsesattest.

Sagens faktiske omstændigheder

Ved gennemgang af sagens bilag kom det frem, at den herboende reference ikke selv var fysisk til stede under vielsen i Marokko. Af den oversatte vielsesattest fremgik det, at:

• Referencens fader mødte op som befuldmægtiget på sønnens vegne.
• En advokat underskrev vielsesattesten på vegne af den herboende reference.

Juridiske spørgsmål og parternes påstande

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen vedrører rækkefølgen af myndighedernes sagsbehandling efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt myndighederne er forpligtet til at fastslå gyldigheden af et ægteskab (retsgyldighed), før de tager stilling til de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring.

Udlændingestyrelsen havde oprindeligt meddelt afslag på ansøgningen uden eksplicit at have vurderet, om vielsen foretaget ved fuldmagt kunne anerkendes som et retsgyldigt ægteskab i dansk retlig forstand.

Udlændingenævnet besluttede at ophæve Udlændingestyrelsens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling.

Nævnets begrundelse

Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen havde begået en sagsbehandlingsfejl ved ikke at tage stilling til eller tage forbehold for ægteskabets retsgyldighed. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Prioritering af betingelser: Det følger af fast praksis, at vurderingen af, om der foreligger et retsgyldigt ægteskab eller et længerevarende samliv, skal gå forud for vurderingen af de øvrige betingelser i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1.
• Princippet om materiel juridisk prøvelse: Der bør som udgangspunkt ikke gives afslag på baggrund af sekundære betingelser, hvis selve fundamentet for ansøgningen – det retsgyldige ægteskab – ikke er afklaret.

Konklusion

Da det fremgik af vielsesattesten, at ægteskabet var indgået ved fuldmagt (stedfortræder-vielse), og da Udlændingestyrelsen ikke havde forholdt sig til betydningen heraf, kunne afgørelsen ikke opretholdes. Styrelsen skal nu foretage en fornyet vurdering af, om betingelsen om et retsgyldigt ægteskab er opfyldt, før der kan træffes en endelig afgørelse i sagen. Nævnet understregede, at man med hjemvisningen ikke havde taget stilling til, om ægteskabet faktisk var retsgyldigt.