Afslag på opholdstilladelse grundet manglende tilknytning og opholdsgrundlag

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en afghansk statsborger på baggrund af ganske særlige grunde. Ansøgeren, der indrejste i Danmark som 15-årig i 2009, havde tidligere fået afslag på humanitær opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 b, stk. 1, afslag på asyl efter Udlændingeloven § 7, stk. 1, samt afslag på opholdstilladelse som uledsaget mindreårig i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 3, nr. 2. Ansøgeren oplyste, at han ikke havde familie i Danmark, led psykisk, men var fysisk sund og rask, og havde ikke haft kontakt med sin familie i Afghanistan siden udrejsen. Han havde tidligere uden held forsøgt at eftersøge sin familie via Dansk Røde Kors. Ansøgerens partrepræsentant bekræftede den manglende familiekontakt og oplyste, at ansøgeren havde opholdt sig i Danmark i fem år og seks måneder.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren tidligere havde fået endeligt afslag på humanitær opholdstilladelse og asyl, og at han ikke havde haft et opholdsgrundlag i Danmark siden sin indrejse i september 2009, hvorfor han ikke kunne have haft en berettiget forventning om opholdstilladelse. Der forelå heller ingen oplysninger om ansøgerens personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde en opholdstilladelse.

Nævnet fremhævede desuden, at ansøgeren var født og opvokset i Afghanistan indtil han var 15 år, og at han talte sit modersmål flydende. Dette indikerede en tilstrækkelig tilknytning til Afghanistan, så han måtte antages at kunne indgå i det afghanske samfund ved tilbagevenden. Den opnåede tilknytning til Danmark kunne ikke føre til en ændret afgørelse, da opholdet primært havde været processuelt, og længden skyldtes ansøgerens egne forhold i forbindelse med ansøgninger. Udlændingenævnet bemærkede, at Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 ikke generelt giver opholdstilladelse til udlændinge, der har opholdt sig i Danmark uden tilladelse i længere tid. Det blev også vægtlagt, at ansøgeren havde accepteret at medvirke til forberedt udsendelse siden maj 2011, hvilket yderligere understregede, at han ikke kunne have haft en berettiget forventning om opholdstilladelse. Modtagelsesforholdene ved udrejse kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse, når opholdets længde og karakter ikke gjorde det.

Internationale forpligtelser

Udlændingenævnet fandt endvidere, at et afslag på opholdstilladelse ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i ansøgerens rettigheder i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s Børnekonvention. Nævnet præciserede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver ret til at vælge land for familieliv, og at FN’s Børnekonvention ikke giver en videre ret eller en selvstændig ret til immigration. Det kan hverken udledes af national praksis eller Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Børnekonvention, at et barn, der har opholdt sig i fire og et halvt år i et andet land uden opholdstilladelse, har et selvstændigt afledt krav på opholdstilladelse på baggrund af egne forhold, uanset dårlige økonomiske og sociale vilkår i hjemlandet. Nævnet henviste til FN’s Børnekonventions artikel 3 (2), som fastslår, at det primære ansvar for barnets tarv ligger hos forældre eller værge, og at konventionen ikke pålægger andre lande end barnets statsborgerskabsland en positiv pligt til at sikre ophold eller bedre levevilkår.