Afslag på ægtefællesammenføring grundet manglende anerkendelse af ægteskab

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en somalisk statsborger. Afslaget skyldtes, at det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, og at der ikke forelå et fast samlivsforhold af længere varighed, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1. Derudover fandt nævnet ikke, at der forelå ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse i Danmark, jf. Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.

Vurdering af ægteskab og samliv

Udlændingenævnet lagde vægt på, at dokumentation fra Somalia, herunder vielsesattester, for tiden ikke kunne tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i landet. Det forhold, at vielsesattesten var udstedt af den somaliske ambassade i Rom, ændrede ikke denne vurdering. Nævnet bemærkede også, at der var divergerende oplysninger om vielsesbyen.

Vedrørende samlivet fandt nævnet, at der ikke forelå et fast samlivsforhold af længere varighed. Dette kræver efter praksis et dokumenteret, uafbrudt samliv på fælles bopæl i mindst 1½ til 2 år frem til ansøgningstidspunktet. Nævnet lagde vægt på de store divergenser i den herboende references forklaringer om samlivet, herunder tidligere oplysninger om, at parret aldrig havde boet sammen.

Familieliv og opholdsgrundlag i Italien

Selvom parret havde etableret et familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, fandt Udlændingenævnet, at Danmark ikke var nærmest til at beskytte dette familieliv. Nævnet bemærkede, at artikel 8 ikke giver en ubetinget ret til selv at vælge land for udøvelse af familielivet. Der blev lagt vægt på, at ansøgeren havde opholdstilladelse i Italien frem til januar 2025 og måtte antages at have etableret sig der siden 2010. En henvisning til retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Tarakhel mod Schweiz, kunne ikke føre til et andet udfald, da ansøgerens sag ikke var sammenlignelig, idet han allerede havde et opholdsgrundlag i Italien.