Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. national oprindelse ved lønindplacering

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at indklagede ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. i en sag om påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse ved lønindplacering.

Sagens baggrund

Klager, der er af svensk oprindelse, blev i december 2004 ansat som kabinepersonale hos indklagede i Danmark, efter at hans tidligere arbejdssted i Sverige blev nedlagt. Han og omkring 30 kolleger fra det nedlagte svenske selskab blev tilbudt ansættelse på nye danske vilkår, herunder en nyoprettet dansk løntrappe. Denne løntrappe medførte dårligere løn end den, der gjaldt for kabinepersonale, der allerede var tilknyttet indklagede i Danmark, selvom optjent anciennitet blev godskrevet i forhold til opsigelse og jubilæum. Klager og hans kolleger har løbende udtrykt utilfredshed med lønindplaceringen, som de mente var diskriminerende.

Nævnets kompetence og forældelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet. Nævnet afviste indklagedes påstand om, at sagen skulle afvises på grund af manglende kompetence eller behov for mundtlig bevisførelse. Selvom nævnet først trådte i kraft pr. 1. januar 2009, finder det, at en løbende forskelsbehandling kan behandles, da den pågår aktuelt. Vedrørende forældelse fastslog nævnet, at klagers eventuelle krav ikke er forældet i sin helhed, men kun den del, der ligger mere end fem år tilbage i forhold til klagens indbringelse for nævnet, jf. Forældelsesloven § 4. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde mistet retten til at gøre sit krav gældende som følge af retsfortabende passivitet, da klager og hans kolleger løbende har gjort indklagede opmærksom på deres utilfredshed.

Vurdering af forskelsbehandling

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af national oprindelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet vurderede, at den nye løntrappe, som klager og hans kolleger blev indplaceret på, ikke var begrundet i klagers nationale oprindelse. I stedet var den et resultat af den særlige situation, hvor et større antal medarbejdere, der tidligere havde arbejdet under svenske vilkår og aflønning, skulle integreres med medarbejdere ansat på danske vilkår. Den nye løntrappe gjaldt desuden også for fremtidigt nyansat kabinepersonale. På denne baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin svenske oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.