Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. national oprindelse ved lønindplacering

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med lønindplacering af kabinepersonale. Klager, der er af svensk oprindelse, blev tilbudt ansættelse hos indklagede i Danmark, efter hendes tidligere arbejdssted i Sverige blev nedlagt i 2004. Klager og hendes svenske kolleger blev indplaceret på en nyoprettet dansk løntrappe, som medførte dårligere lønvilkår end for det kabinepersonale, der allerede var tilknyttet indklagede i Danmark med tilsvarende anciennitet.

Ligebehandlingsnævnets kompetence og forældelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Indklagede gjorde gældende, at kravet var forældet og/eller bortfaldet som følge af passivitet, og at sagen faldt uden for nævnets kompetence, da den forudsatte bevisførelse i form af vidneforklaringer, og fordi nævnet først blev oprettet i 2009.

Nævnet fandt, at klagers eventuelle krav ikke som helhed var forældet, da der var tale om et løbende ansættelsesforhold, hvor den påståede forskelsbehandling pågik løbende. Dog var den del af kravet, der lå mere end fem år tilbage i forhold til klagens indbringelse for nævnet, forældet i henhold til Forældelsesloven § 4. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde mistet retten til at gøre sit krav gældende ved retsfortabende passivitet, da de løbende havde gjort indklagede opmærksom på deres utilfredshed. Endvidere afviste nævnet indklagedes påstand om, at sagen krævede mundtlige vidneforklaringer, og at den faldt uden for nævnets kompetence, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Vurdering af forskelsbehandling

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af national oprindelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet vurderede, at den nye løntrappe ikke var begrundet i klagers nationale oprindelse, men derimod i den særlige situation, der opstod ved nedlæggelsen af det svenske arbejdssted og den efterfølgende integration af et større antal medarbejdere, der tidligere havde arbejdet under svenske vilkår og aflønning. Formålet var at integrere medarbejdere fra to forskellige nationale arbejdsmarkeder med ulige regler og ansættelsesvilkår.

Ligebehandlingsnævnet fandt på denne baggrund ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin svenske oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.