Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. national oprindelse ved lønindplacering

Klagen omhandler påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med lønvilkår for kabinepersonale. Klager, der er af svensk oprindelse, blev tilbudt ansættelse hos indklagede i Danmark i 2004, efter hendes tidligere arbejdssted i Sverige blev nedlagt. Ved overgangen til indklagede blev klager og hendes svenske kolleger indplaceret på en nyoprettet dansk løntrappe, som medførte dårligere løn end for kolleger med tilsvarende anciennitet, der allerede var ansat i Danmark.

Nævnets vurdering af forældelse og passivitet

Indklagede gjorde gældende, at et eventuelt krav var forældet og/eller bortfaldet som følge af passivitet. Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at forældelsesfristen for fordringer i ansættelsesforhold er 5 år i henhold til Forældelsesloven § 4. Da den påståede forskelsbehandling pågår løbende i et ansættelsesforhold, fandt nævnet, at kun den del af klagers krav, der lå mere end 5 år tilbage fra klagens indbringelse, var forældet. Nævnet fandt heller ikke, at klager havde mistet retten til at gøre sit krav gældende ved retsfortabende passivitet, da klager og hendes kolleger løbende havde gjort indklagede opmærksom på deres utilfredshed.

Nævnets kompetence

Indklagedes påstand om, at sagen skulle afvises på grund af behov for mundtlig bevisførelse, og fordi forholdene lå forud for Ligebehandlingsnævnets etablering i 2009, blev ikke taget til følge. Nævnet fandt ikke mundtlig bevisførelse nødvendig. Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Klagerens oprindelige påstand om differenceløn blev ændret til godtgørelse, da nævnet ikke er kompetent til at tilkende erstatning.

Vurdering af forskelsbehandling

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af national oprindelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet vurderede, at den nye løntrappe for de overførte medarbejdere ikke var begrundet i klagers nationale oprindelse, men derimod i den særlige situation, der opstod ved integrationen af et større antal medarbejdere fra et svensk arbejdsmarked med egne vilkår til et dansk arbejdsmarked. Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin svenske oprindelse. På denne baggrund fik klager ikke medhold i klagen.