Ulovlig aldersdiskrimination ved afslag på engangsvederlag pga. forestående pensionering

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en arbejdsgiver handlede i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1 ved at give afslag på et engangsvederlag til en medarbejder med henvisning til, at medarbejderen skulle på pension. Klageren, en snedker ansat i 32 år, havde indstillet sig selv til et engangsvederlag for implementering af et nyt nøglesystem hos arbejdsgiveren.

Sagens omstændigheder og nævnets vurdering

Arbejdsgiveren afviste klagerens anmodning i en e-mail, hvor den eneste begrundelse for afslaget var, at klageren var "på vej væk/pension". Nævnet lagde vægt på denne specifikke begrundelse som bevis for direkte forskelsbehandling. Dette skabte et grundlag for at antage, at der var sket forskelsbehandling, og bevisbyrden overgik herefter til arbejdsgiveren i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Arbejdsgiveren forsøgte efterfølgende at argumentere for, at arbejdet med låsesystemet ikke var ekstraordinært, men nævnet fandt ikke, at dette argument løftede bevisbyrden, da den oprindelige begrundelse for afslaget udelukkende var relateret til klagerens forestående pension.

Godtgørelse

På baggrund af den ulovlige forskelsbehandling tilkendte Ligebehandlingsnævnet klageren en godtgørelse på 12.000 kr. med procesrente. Godtgørelsen blev fastsat efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1 og et skøn over sagens omstændigheder. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.