Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. handicap ved sygemelding af pædagogisk medarbejder

Klagen drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klageren efter indklagedes anvisning måtte lade sig fuldtidssygemelde, og om indklagede i den forbindelse undlod at træffe de foranstaltninger, der var nødvendige for, at klageren kunne udøve sin beskæftigelse som pædagogisk medarbejder. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klageren, der var ansat som pædagogisk medarbejder siden 2009, blev i april 2012 påkørt i arbejdstiden, hvilket resulterede i nakkesmerter, nedsat bevægelighed og kognitive gener. Dette førte til en gradvis nedsættelse af arbejdstiden fra 37 til først 24 og derefter 18 timer ugentligt. I januar 2014 meddelte indklagede, at klageren enten skulle genoptage fuldtidsarbejde eller blive fuldtidssygemeldt for at undgå en afskedigelsessag. Klageren blev fuldtidssygemeldt fra den 1. marts 2014 og modtog ikke længere løn. Senere blev klageren bevilget fleksjob.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet, som træffer afgørelse om forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, fastslog, at klageren havde et handicap i lovens forstand. Dette skyldtes den langvarige nedsættelse af klagerens evne til at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet, som følge af piskesmældslæsionen og de deraf følgende gener, der førte til nedsat arbejdstid og fuldtidssygemelding.

Nævnet vurderede, at klageren reelt var nødsaget til at lade sig fuldtidssygemelde uden løn for at undgå en afskedigelsessag, hvilket påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klagerens handicap var årsag til, at han ikke kunne fortsætte sit arbejde og modtage løn efter den 28. februar 2014. Dette skiftede bevisbyrden til arbejdsgiveren i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse

Arbejdsgivere har en forpligtelse til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give personer med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Nævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at tilbyde klageren yderligere ansættelse på nedsat tid efter den 28. februar 2014. Dette blev begrundet med, at indklagede allerede to gange havde nedsat klagerens arbejdstid, senest til 18 timer ugentligt, hvilket dog stadig var utilstrækkeligt til, at klageren kunne varetage sine arbejdsopgaver tilfredsstillende. Desuden var der ikke hensigtsmæssige omplaceringsmuligheder, og hverken klageren eller kommunens repræsentant kunne pege på andre skånehensyn.

På baggrund af disse omstændigheder fik klageren ikke medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle sager som denne i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.