Afgørelse om afskedigelse af socialrådgiver: Ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

En 59-årig socialrådgiver klagede over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med sin afskedigelse fra en kommune. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Baggrund for afskedigelsen

Kommunen begrundede afskedigelsen med nødvendige besparelser og en omstrukturering af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ledelsen havde udarbejdet otte kriterier for at vurdere medarbejdernes kvalifikationer og sikre den optimale personalesammensætning, herunder:

• Innovation og initiativ
• Fleksibilitet, forandringsvillighed og produktivitet
• Faglig velfunderethed
• Robusthed og stabilitet
• Ansvarlighed, målorienterethed og evne til at tænke i helheder
• Selvstændighed og samarbejdsevner
• Gode kommunikative kompetencer
• Evne til at tilegne sig, anvende og formidle IT-værktøj

Klager blev vurderet til i mindre grad at mestre den nye sagstilgang og udvise usikkerhed, hvilket påvirkede hendes bidrag til teamsamarbejdet og produktiviteten.

Klagerens argumenter

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1, idet der var lagt vægt på hendes alder. Hun henviste til statistiske oplysninger, der viste en signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede, især i hendes afdeling, 'Borgerplan og Proces'. Klager argumenterede for, at den statistiske analyse skulle foretages på et mere lokalt organisatorisk niveau for at fange eventuel diskrimination.

Indklagedes argumenter

Indklagede fastholdt, at afskedigelsen var objektivt begrundet i driftsmæssige tilpasninger, og at alder ikke indgik som et kriterium i udvælgelsen. De fremhævede, at en konkret og individuel vurdering af samtlige medarbejderes kvalifikationer var foretaget på tværs af forvaltningen, og at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet lagde vægt på, at kommunen afskedigede 25 medarbejdere ud af ca. 1.400 i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som følge af besparelser. Ved vurderingen af den statistiske fordeling af afskedigelserne, både samlet set i forvaltningen og specifikt i 'Borgerplan og Proces', fandt nævnet ingen signifikant overvægt af ældre medarbejdere blandt de afskedigede. Der var heller ingen andre oplysninger, der tydede på, at klagers alder havde betydning for afskedigelsen. På baggrund af den delte bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a fik klager derfor ikke medhold i sin klage.