Afgørelse om afskedigelse af 65-årig begrundet i driftsøkonomiske hensyn
Dato
6. februar 2015
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20121026525
Dokument
Åbn PDFSagen drejer sig om en klage over påstået aldersdiskrimination i forbindelse med en afskedigelse. Klageren, der var 65 år på tidspunktet for afskedigelsen, mente, at han var blevet uretmæssigt afskediget fra sin stilling som afsnitsleder. Ligebehandlingsnævnet fandt imidlertid ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at afskedigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Indklagede begrundede afskedigelsen med organisationsændringer og besparelseskrav, hvilket nødvendiggjorde personaletilpasninger. Klageren anførte, at hans opgaver efterfølgende var blevet overdraget til en yngre medarbejder, og at der var blevet ansat nye medarbejdere i afdelingen, hvilket ifølge klageren indikerede, at der ikke var tale om reelle økonomiske hensyn.
Indklagede fremførte, at udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse var sket ud fra en samlet vurdering af kvalifikationer og ressourceeffektivitet, og at alder ikke havde været et kriterium. Indklagede henviste desuden til en faglig voldgiftssag, hvor kriterierne for afskedigelse var blevet prøvet, og hvor det var blevet fastslået, at der ikke var udøvet forskelsbehandling på grund af alder.
Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at det forhold, at klagerens personalemappe ikke var ajourført, og at hans opgaver var overgået til en anden medarbejder, ikke i sig selv udgjorde faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode aldersdiskrimination. Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde fremlagt oplysninger, der understøttede, at hans alder indgik som et element i beslutningen om afskedigelse. Nævnet lagde vægt på, at opsigelsen var begrundet i driftsøkonomiske hensyn og det dermed følgende behov for at afskedige et stort antal ansatte.
Da klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode ulovlig forskelsbehandling, og da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at en sådan forskelsbehandling havde fundet sted, blev klagen ikke taget til følge.
Lignende afgørelser