Ligebehandlingsnævnet afviser sag om nægtet adgang til campingplads pga. køn

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet klager blev nægtet adgang til en naturistcampingplads som enlig mand. Klageren hævder, at afvisningen skyldtes hans køn, mens campingpladsen fastholder, at det skyldtes klagerens opførsel i receptionen.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at Ligestillingsloven § 2, stk. 1 forbyder direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Dette forbud gælder blandt andet for organisationer og personer, der leverer varer og tjenesteydelser til offentligheden, jf. Ligestillingsloven § 1 a, stk. 1, nr. 2. Da der er uenighed om den faktiske årsag til afvisningen – om det var køn eller opførsel – finder nævnet, at sagen kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted ved Ligebehandlingsnævnet, men må afklares ved domstolene. På baggrund heraf kan nævnet ikke behandle klagen, hvilket er i overensstemmelse med nævnets kompetence fastsat i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.