Afvisning af klage vedrørende erstatning for erhvervsevnetab uden for arbejdsmarkedet

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med fastsættelse af erstatning for erhvervsevnetab. Klageren, der i 1991 pådrog sig en arbejdsskade, fik fastsat sit samlede erhvervsevnetab til 70 procent. Indklagede foretog dog et fradrag på 50 procent, så kun 35 procent blev anerkendt som følge af arbejdsskaden, idet klagerens psykiske sygdom og tinnitus ikke blev anset for at være en følge af den anerkendte arbejdsskade. Klageren mente, at dette fradrag udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Nævnets kompetence er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 3.

Da den konkrete klage vedrørte et forhold uden for arbejdsmarkedet – nemlig erstatning for erhvervsevnetab – faldt sagen uden for nævnets kompetence. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af sagen.