Afslag på godtgørelse: Tilstrækkelige tilpasninger trods handicap og ændret arbejdstid

Sagen omhandler en specialkonsulent, der klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en varslet afskedigelse og ændring af ansættelsesvilkårene fra fuldtid til 10 timer om ugen. Ligebehandlingsnævnet fandt, at ændringen af ansættelsesforholdet kunne sidestilles med en afskedigelse i relation til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Klager, der havde rygsmerter samt kognitive og fysiske gener efter en nakkeskade, blev anset for at have et handicap i lovens forstand. Dette bygger på EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, som definerer 'handicap' som en langvarig begrænsning for fuld og effektiv deltagelse i arbejdslivet. Varslingen om afskedigelse, der førte til ændringen af ansættelsesforholdet, var begrundet i klagers sygefravær som følge af skaderne, hvilket skabte en formodning for indirekte forskelsbehandling.

Vurdering af tilpasningsforpligtelsen

Nævnet vurderede, at indklagede i tilstrækkeligt omfang havde truffet de hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe klagers konkrete behov, så han kunne varetage arbejdet som IT-arkitekt. Dette inkluderede:

• Omfattende tilpasning af arbejdsopgaver efter klagers genoptagelse af arbejdet i juni 2011.
• Mulighed for at arbejde hjemmefra.
• Fritagelse fra deltagelse i kontormøder.

Selvom klager argumenterede for, at arbejdsgiveren havde pligt til at medvirke til et fleksjob i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes oplysninger om, at det lave timetal var uforeneligt med arbejdet som IT-arkitekt. Arbejdsområdet blev da også ændret i forbindelse med aftalen om den fortsatte ansættelse med et timetal på 10 timer ugentligt. Indklagede havde desuden overvejet fleksjob, men kommunen ville ikke bevilge fleksjob under 12,5 timer om ugen, og klagers præsterede timetal lå under dette.

Ligebehandlingsnævnet konkluderede, at klager ikke fik medhold i klagen, da indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.