Ulovlig forskelsbehandling pga. alder og handicap ved afskedigelse af elektriker

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en supermarkedskoncerns afskedigelse af en elektriker i fleksjob var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da den udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af både alder og handicap.

Klager, der var ansat som reparatør i 1983 og overgik til fleksjob i 2010 grundet en behandlingsresistent depression, blev afskediget i 2012 som led i en større omorganisering, der medførte nedlæggelse af 63 ud af 149 stillinger i den tekniske afdeling. På afskedigelsestidspunktet var klager 58 år.

Vurdering af forskelsbehandling

Nævnet lagde til grund, at klagers depression var en langvarig lidelse, der begrænsede hans evne til at arbejde fuld tid, og derfor udgjorde et handicap i lovens forstand. Ved vurderingen af forskelsbehandling på grund af alder bemærkede nævnet, at selvom medarbejdere over 55 år udgjorde 22,8 procent af den samlede medarbejderstab, udgjorde de 33,3 procent af de afskedigede. Dette, sammenholdt med indklagedes udtalelse om nødvendigheden af at sikre en "ligelig aldersspredning fremadrettet", gav grundlag for en formodning om aldersdiskrimination.

Med hensyn til handicap fandt nævnet, at indklagedes begrundelse for afskedigelsen – at klager ikke kunne varetage et fuldtidsjob i den nye struktur – var direkte relateret til hans handicap. En arbejdsgiver har pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give en person med handicap adgang til fortsat beskæftigelse, medmindre det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a. Indklagede havde ikke godtgjort, at hverken klagers alder eller handicap ikke helt eller delvist var årsag til afskedigelsen, og at saglige hensyn ikke udelukkede forskelsbehandling.

Et mindretal af nævnets medlemmer fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder, idet der var anvendt saglige kriterier og kompetencevurderinger. Vedrørende handicapspørgsmålet mente mindretallet, at sagen krævede bevisførelse ved domstolene.

Godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet tilkendte klager en godtgørelse på 270.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn. Beløbet blev fastsat under hensyntagen til ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og sagens øvrige omstændigheder.