Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klage om chikane i lufthavn

Klagen omhandler påstået chikane og forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med en kontrol i lufthavn A. Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle sagen, da en afgørelse kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, som nævnet ikke kan føre. Klageren søgte godtgørelse for den oplevede forskelsbehandling. Klageren, der stammer fra et afrikansk land, blev den 11. februar 2012 udtaget til kontrol i lufthavn A. Han hævder at være blevet udsat for chikane og nedværdigende behandling af en medarbejder på grund af race og hudfarve. Klageren blev tilbageholdt i to timer, og da han spurgte, om det kun var sorte mennesker, der blev stoppet, svarede medarbejderen angiveligt vredt "ja" og truede med at spilde hans tid. Klageren blev personligt undersøgt for narkotika uden forudgående indikation og følte sig behandlet som en kriminel. Han afviser at have været nervøs eller aggressiv og mener, at medarbejderen misbrugte sin magt og diskriminerede ham. Klageren blev til sidst informeret om, at tilbageholdelsen skyldtes information om en nigeriansk narkotikasmugler. Indklagede afviser forskelsbehandling og beklager klagerens oplevelse. De oplyser, at de modtog en anmeldelse fra svensk told om en afrikansk mand med kokain på vej til lufthavnen. Fire personer af afrikansk oprindelse blev udtaget til kontrol, herunder klageren, ikke kun på grund af profilen, men også på grund af hans adfærd over for en medarbejder. Indklagede hævder, at klageren var anklagende og frembrusende, og at han blev ført til et visitationsrum for at undgå, at situationen eskalerede. De afviser at have truet klageren eller behandlet ham som en kriminel og understreger, at alle behandles ens uanset etnicitet. De bekræfter, at klageren blev informeret om formålet med kontrollen og accepterede kropsvisitationen. Ligebehandlingsnævnet bemærker, at Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 1, stk. 1 forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, og at chikane betragtes som forskelsbehandling, når det krænker en persons værdighed og skaber et ubehageligt klima. Selvom klageren påviser faktiske omstændigheder, der kan indikere forskelsbehandling, er parterne uenige om hændelsesforløbet. Nævnet finder, at spørgsmålet om chikane på grund af etnisk oprindelse kun kan afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet ikke kan foretage en sådan bevisførelse, kan sagen ikke behandles af nævnet, men må i stedet afgøres ved domstolene.