Afgørelse om afslag på jobansøgning: Ikke forskelsbehandling pga. handicap

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a, at indklagede undlod at indkalde klager til jobsamtale. Klager, en 39-årig cand. mag., søgte en stilling som ejendomsadministrator og gjorde opmærksom på sin fortrinsadgang for handicappede. Indklagede afviste klager, da hans uddannelsesmæssige baggrund (historie og medievidenskab) ikke matchede de ønskede kvalifikationer (erfaring med ejendomsadministration, cand.jur., cand.merc.jur. eller ejendomsadministrator). Indklagede beklagede at have overset klagers ønske om at benytte fortrinsadgang, men opfordrede ham til at søge den genopslåede stilling, hvilket klager ikke gjorde. Klager påstod, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap. Beskæftigelsesankenævnet havde tidligere fundet, at reglerne om fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere ikke var overholdt. Klager mente, at dette burde medføre en godtgørelse. Indklagede fastholdt, at afvisningen skyldtes manglende faglige kvalifikationer, ikke handicap. Klager var uforstående over for, at Ligebehandlingsnævnet kunne komme til en anden konklusion end Beskæftigelsesankenævnet.

Nævnets vurdering af kompetence og forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Nævnet har derimod ikke kompetence til at behandle klager efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Dette forklarer, hvorfor Beskæftigelsesankenævnet tidligere fandt, at reglerne om fortrinsadgang for handicappede var overtrådt, mens Ligebehandlingsnævnet kom til en anden konklusion. De to afgørelser er baseret på forskellige juridiske regler.

Nævnet bemærkede, at selvom klager måtte være handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, var indklagedes afslag begrundet i, at klager ikke opfyldte de faglige kvalifikationer for stillingen. Det er ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis det er ansøgerens handicap, der er begrundelsen for afslag, men i dette tilfælde fandt nævnet, at indklagede havde andre kandidater, der var bedre egnede. Arbejdsgiverens pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger har til formål at kompensere den handicappede, så personen kan varetage stillingen på lige fod med andre, men pålægger ikke arbejdsgiveren en pligt til at give handicappede en gunstigere stilling end andre ansøgere. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der skete direkte eller indirekte forskelsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.