Manglende indkaldelse til samtale udgjorde ikke forskelsbehandling pga. handicap

En klager, der er cand. mag. i historie og medievidenskab, søgte en tidsbegrænset stilling som museumsinspektør og gjorde opmærksom på sin fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Klager blev ikke indkaldt til jobsamtale og modtog afslag på sin ansøgning.

Klagerens påstand

Klager påstod at være udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med jobansøgningen. Han henviste til, at Beskæftigelsesankenævnet tidligere havde fundet, at reglerne om fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere ikke var overholdt, da indklagede ikke indkaldte ham til samtale eller forhandlede med jobcenteret. Klager mente, at indklagede dermed havde overtrådt reglerne i forskelsbehandlingsloven.

Indklagedes argumentation

Indklagede afviste forskelsbehandling og anførte, at klager ikke var blandt de bedst kvalificerede ansøgere. Ansættelsesudvalget var beklageligvis ikke opmærksom på reglerne om fortrinsret for handicappede, men årsagen til afslaget var klagerens manglende kvalifikationer i forhold til stillingens krav om museumserfaring, kendskab til elektronisk registrering og samlingsadministration. Klagerens ansøgning var kort, fulgte ikke en klar struktur, og manglede detaljer om erfaring og bilag.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Nævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at behandle klager i henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvilket forklarer forskellen i afgørelserne fra Beskæftigelsesankenævnet. Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling. Selvom arbejdsgiveren har pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, pålægger dette ikke arbejdsgiveren en pligt til at indrømme handicappede en gunstigere stilling end andre ansøgere, hvis de ikke er de bedst kvalificerede. Det ville derimod være i strid med loven, hvis handicappet var begrundelsen for afslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at andre kandidater var bedre egnede. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.