Afskedigelse af pædagog med epilepsi ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Sagen omhandler en pædagog med epilepsi, der blev afskediget kort efter ansættelse, hvilket førte til en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Sagsforløb og parternes argumenter

Klager blev ansat som pædagog i en SFO, men blev afskediget inden for prøvetiden efter en række episoder. Forud for ansættelsen havde klager oplyst, at hun havde epilepsi, men erklærede sig velmedicineret og anfaldsfri. Indklagede indkaldte klager til en tjenstlig samtale efter blot en uge på grund af uforenelig opførsel, herunder et epileptisk anfald under en diskofest, forsinkelser og grænseoverskridende adfærd i forhold til kolleger og børn.

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, da hendes epilepsi var en afgørende faktor. Hun mente, at indklagede burde have truffet hensigtsmæssige foranstaltninger, såsom personlig assistance, for at imødekomme hendes handicap. Klager afviste desuden indklagedes beskrivelser af hendes adfærd som unuancerede.

Indklagede påstod sagen afvist som en fagretlig sag og argumenterede for, at velbehandlet epilepsi ikke udgør et handicap. De fremhævede, at klager ikke havde anmodet om særlige foranstaltninger og havde bagatelliseret sin sygdom. Indklagede fastholdt, at afskedigelsen skyldtes klagers samlede adfærd og manglende evne til forsvarligt at varetage opgaverne, især i forhold til børnesikkerhed og sociale relationer, og intet havde med forskelsbehandling at gøre.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet fastslog sin kompetence til at behandle sagen, idet det blev anset for godtgjort, at der ikke ville blive iværksat fagretlig behandling af kravet, hvilket er i overensstemmelse med reglerne for Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Nævnet bemærkede, at handicap ikke er et entydigt begreb, men kræver en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der medfører et kompensationsbehov.

På baggrund af manglende lægelige oplysninger og klagers egen oplysning om at være anfaldsfri og velmedicineret ved ansættelsen, fandt nævnet ikke, at det var sandsynliggjort, at klagers epilepsi kunne karakteriseres som et handicap i lovens forstand. Derfor blev klagen ikke taget til følge.