Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. handicap (ADHD) ved flytning og behandling

Klager, en sygeplejerske, klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap (ADHD) i forbindelse med hendes ansættelse hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet fastslog, at klagers ADHD udgjorde et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2a, da hun havde en langvarig funktionsbegrænsning, især i forhold til nattevagter på grund af medicinering.

Omplacering og arbejdsvilkår

Klager blev flyttet fra X etage til Y etage på grund af sit sygefravær, som delvist skyldtes ADHD. Nævnet fandt, at dette gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling. Indklagede godtgjorde dog, at flytningen var en nødvendig ledelsesmæssig disposition grundet klagers sygefravær og behovet for en stabil personalegruppe på X etage. Det blev også vurderet, at indklagede havde forsøgt at tilpasse arbejdsforholdene for at imødekomme klagers skånebehov, herunder:

• Omlægning af vagter til flere aftenvagter efter klagers ønske.
• Tilbud om at starte på en ældrepsykiatrisk afdeling (som klager afslog).
• Gradvis genoptagelse af arbejde på Y etage over tre måneder, hvor klager arbejdede uden for normering.

Nævnet fandt ikke, at klager blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med arbejdet på Y etage, herunder muligheden for at bytte vagter. Det var heller ikke forskelsbehandling, at klager ikke fik lov til at vende tilbage til X etage.

Hændelsen i juni 2010

Forløbet omkring og efter en episode med en patient i juni 2010, som førte til en påtænkt advarsel og efterfølgende flytning til en anden afdeling, blev ikke anset for at være relateret til klagers ADHD eller udgøre forskelsbehandling. Nævnet konkluderede, at indklagedes handlinger var almindelige ledelsesmæssige dispositioner og ikke chikane på grund af klagers handicap.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.