Ulovlig afskedigelse pga. handicap: Manglende hensyn til skånebehov ved forflyttelse

Klager, en fleksjobansat administrativ medarbejder, blev opsagt fra sin stilling i en politikreds, hvilket klager mente var forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet fandt, at opsigelsen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 og tilkendte klager en godtgørelse på 225.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager led af kroniske rygsmerter, der medførte behov for nedsat arbejdstid og skiftende opgaver. Efter varsling om omplacering i marts 2010 blev klager forflyttet til Y-by, hvilket klager protesterede imod grundet øget transporttid og forværring af rygsmerter. Klager foreslog at bevare sit arbejdssted i X-by, men dette blev afslået. Klager sygemeldte sig efter forflyttelsen den 1. december 2010 og blev opsagt den 28. januar 2011 på grund af sygefravær.

Parternes argumenter

• Klager argumenterede for, at opsigelsen var direkte begrundet i hendes handicap og sygefravær, og at indklagede ikke havde respekteret tilpasningsforpligtelsen. Klager påpegede, at hun kun i ringe grad belastede lønbudgettet.
• Indklagede afviste forskelsbehandling og henviste til ledelsesretten og saglige økonomiske begrundelser for omplaceringen. Indklagede mente, at klagers skånehensyn kunne imødekommes på det nye arbejdssted, og at klager ikke var uarbejdsdygtig, men blot ikke kunne klare transporten.

Nævnets vurdering

Nævnet fastslog, at klagers ryglidelse udgjorde et handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, da den medførte varig funktionsnedsættelse og kompensationsbehov. Nævnet lagde vægt på, at klager var i stand til at varetage arbejdsopgaverne, men ikke transporten. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, og at indklagede ikke havde sandsynliggjort, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at lade klager fortsætte i X-by.

Godtgørelse

Godtgørelsen blev fastsat til 225.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn, i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 14, med vægt på ansættelsesperiodens længde og de øvrige oplysninger i sagen.