Afslag på deltagelse i seminar og ikke-bestået bachelorprojekt ikke etnisk diskrimination

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i to separate forhold: en forenings manglende deltagelse i et fællesseminar og en studerendes manglende beståelse af sit bachelorprojekt. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var sket forskelsbehandling i nogen af forholdene.

Manglende deltagelse i fællesseminar

Klageren, der repræsenterede en forening for romaer, mente, at foreningen var blevet forskelsbehandlet, da den ikke fik lov til at deltage som oplægsholder i et fællesseminar om romaers rettigheder arrangeret af et universitet. Universitetet afviste deltagelsen med henvisning til, at seminaret var et undervisningsmæssigt og ikke et politisk forum, og at de allerede havde tilstrækkeligt med jurister som talere.

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling af foreningen på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 1. Der blev lagt vægt på, at universitetet som underviser havde ret til at vælge oplægsholdere baseret på faglige kriterier, og at der ikke var tegn på, at foreningens etniske oprindelse havde spillet en rolle i fravalget. Klageren havde desuden fri adgang til at deltage som tilhører.

Ikke bestået bachelorprojekt

Klageren gjorde gældende, at hans manglende beståelse af bachelorprojektet var udtryk for diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse. Han henviste til den tidsmæssige sammenhæng med hans kritik af seminaret og påstod, at usaglige motiver lå til grund for vurderingen. Universitetet henviste til, at projektet ikke opfyldte de faglige krav til et retshistorisk arbejde, og at vejledningen havde påpeget mangler i problemformulering, metode og systematik.

Ligebehandlingsnævnet kunne alene vurdere, om der var taget hensyn til klagerens race eller etniske oprindelse i forbindelse med bedømmelsen, ikke projektets faglige indhold. Nævnet fandt ikke, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet bemærkede, at hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7a. Selvom der var en tidsmæssig sammenhæng mellem klagerens henvendelse og aflevering af projektet, var der ingen yderligere oplysninger, der underbyggede påstanden om diskrimination.