Afgørelse om afvisning af klage fra organisation vedrørende racediskrimination

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage indgivet af en organisation, der arbejder mod racediskrimination og for etnisk ligestilling. Klagen omhandlede en borgmesters udtalelser i en avisartikel om begrænsninger for antallet af udlændinge i kommunens boligblokke, hvilket organisationen mente udgjorde forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Nævnet afviste sagen, da den klagende organisation ikke havde indbragt den på vegne af eller til støtte for en konkret klagende person med dennes tilladelse. Nævnet fortolker klageadgangen som begrænset til den, der selv mener sig krænket. Denne fortolkning bekræftes af forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 5, stk. 2, som angiver, at nævnet kun behandler skriftlige klager indgivet af den, der mener sig forskelsbehandlet, dog med mulighed for fagorganisationer til at indgive klager på vegne af deres medlemmer.

Nævnet vurderede, at denne begrænsning i klageadgangen er i overensstemmelse med direktivet om rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til race og etnisk oprindelse. Direktivet fastslår, at medlemsstaterne skal sikre klageadgang for enhver, der mener sig krænket, og at visse organisationer kan indtræde som part i klagen, men kun på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse. Selvom direktivet ikke er til hinder for, at medlemsstaterne giver uafhængige organer en selvstændig klageadgang, har lovgiver ikke fundet grundlag for at indføre en sådan i dansk ret.